Barcelos – Vitorino dos Piäes

Tag med på 5. etape fra Barcelos til Vitorino dos Piäes

Kortet viser dagens etape som den røde streg. Den blå streg er den centrale caminorute. Eftersom den er dækket af den røde streg, betyder det, at vi følger den nærmest til punkt og prikke.

Vores rute starter og slutter ved vores logi. 5. etape er opmålt til 22,9 km.

Vi forlader vores logi i Barcelos og finder ud til den centrale caminorute.

Flere af de brostensbelagte gader har fået en fin asfalteret rød kørebane til cyklister.

Efter godt 2 km passerer vi nogle boligblokke med et imponerende gavlmaleri.

På venstre hånd efter 5 km (lige efter dette citrontræ og over for Capela de São Sebastião) ligger der en café.

Vi fortsætter..

Ruten går ad små, lidet trafikerede veje. Dette billede er tager efter godt 7 km.

Vi fortsætter..

Og dette billede er taget efter 8,4 km.

Det er ikke usædvanligt, at der ingen fortov er, og at der er opført mure helt ud til vejen.

Vi fortsætter..

Dette billede er taget efter 8,8 km.

Vi fortsætter..

Her efter 11,3 km krydser vi flere andre vandreruter.

Dette billede er taget efter 14,1 km.

Kirken hedder Santuário Nossa Senhora da Aparecida og ligger oppe på bjergsiden godt en kilometer nord for os.

Efter 14,2 km går vi over Tábuas-broen, der blev bygget i middelalderen for at pilgrimme kan krydse Neiva-floden.

Efter 15,3 km forlader vi caminoen. Vi drejer til venstre og går op ad Rua dos Reguengos, hvor restauranten D’ Grill ligger på hjørnet af Rua Cândido Batista de Sousa. (Det lilla track).

Vi krydser den stærkt trafikerede vej og fortsætter nordpå, hvor vi hurtigt igen er på caminoruten.

Dette billede er taget efter 16,1 km.

Værsgo’, hvis I savner motion.

Efter 14,2 km går caminoruten op forbi en kirke, men her dropper vi de 150 højdemeter, drejer til højre og følger vejen. Ifg. kortet er der vand, toilet og bænkesæt ved kirken.

Efter 18,6 km kommer vi til dette smukke landskab, og efter yderligere 800 m passerer vi Albergue Casa Fernãnda.

Men vi skal videre..

Dette billede er taget efter 20,3 km, hvor nogle vandere med god tid har lavet en pil af gule blomsterhoveder.

Efter 20,8 kan vi se over mod den bjergside, hvor vi mener, vores logi må ligge.

Efter 21,6 km går ruten op til kirken i Vitorino de Piäes.

300 m længere fremme forlader vi caminoen for at gå til højre op til vores logi, som ligger efter 22,9 km.

Casinha Rústica i Vitorino de Piäes.

Vores logi er et helt træhus i baghaven til et moderne betonhus. Vores hus ligger helt ugenert, og heller ikke her ser vi noget til ejerne.

Her ser I udsigten fra vores hus, og i haven er der alle de appelsiner, vi kan spise.

Ruten er opmålt til 22,9 km og giver os 197 højdemeter at forcere.

Link til GPX-filen

Link til 6. etape fra Vitorino dos Piäes til Ponte de Lima

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *