Tag med på 8. etape fra Rubiães til Valença
Kortet viser dagens etape som den røde streg. Den blå streg er den centrale caminorute. Eftersom den er dækket af den røde streg, betyder det, at vi følger den nærmest til punkt og prikke.
Vores rute starter og slutter ved vores logi.
7. etape er opmålt til 17,9 km.
Vi forlader vores logi tidligt, for vi har ingen morgenmad og har hørt, at der er en morgenmadscafé kun en kilometer ad vejen.
Vi springer også en tur i poolen over.
Caféen har ikke åbent, så vi fortsætter.
Efter 1,8 km passerer vi Rio Coura og efter yderligere 300 m kommer vi til en cáfe/minimarked, hvor der er livlig aktivitet.
Her får vi den skønneste morgenmad.
Vi fortsætter nordpå.
Det er varmt, så underbenene på bukserne må lynes af.
Efter godt 5 km passerer vi kirken São Bento de Porta Aberta.
Lige overfor ligger der en café, men vi er mætte og fortsætter.
Ruten går i dag gennem megen natur. Her efter små 6 km går vi gennem en frodig skov.
Her et billede efter godt 7 km.
Efter 8,5 km kommer vi op til Fontoura, hvor vi får os en kold sodavand på caféen.
Har lånt et billede fra nettet.
Efter små 12 km kommer vi til Restaurant Quintas do Caminho, en ekslusiv restaurant, men med rimelige priser.
Går du videre forbi terassen, hvor der serveres drinks, kommer du til restauranten, hvor der er borde under et halvtag, passende til os vandrere.
Efter 14 km trænger vi til kaffe og kage/is. Lige overfor, hvor vi kommer ud til den trafikerede vej, ligger der en temmelig travl og velbesøgt restaurant, fyldt med spaniere på bustur.
Her får vi kaffe og kage, sodavand og is, men vi opdager, at blot 400 m længere fremme ligger der en lille og rolig café.
Den blå streg er vores track.
Vi passerer denne smukt dekorerede pumpestation efter 15,2 km.
Efter godt 20 km når vi frem til vores logi Alojamento da Vila, som ligger inden for murene af Valença-fæstningen. Fæstningen blev bygget i begyndelsen af det 13. århundrede for at danne en modvægt til Tui på den anden side af floden Minho.
Fæstningen fik sit nuværende og meget velbevarede udseende med tilføjelsen af bolværker, volde og bastioner i det 17. og 18. århundrede i Vauban-stil. Den består af to separate forter (Praça og Coroada), adskilt af en grøft og fire porte.
Det billigste værelse i dette logi er uden vindue.
Der er et fint lille tekøkken med køleskab og gratis kaffeautomat på gangen.
Vi tilbringer en ekstra dag i Valença, inden vi tager tilbage til Porto.
Som sagt bor vi i Valenças fortaleza, som er to fæstninger fyldt med bastioner, vagttårne, massive porte og forsvarsværker, forbundet af en enkelt bro. De gamle kirker og manuelinske palæer indeni vidner om fæstningsværkernes succes mod adskillige belejringer, nogle helt tilbage til det 19. århundrede. Virkelig et spændende sted, hvor de fleste brostensbelagte gader er klistret til med souvenir- og gavebutikker og især butikker med boligtekstil.
Mellem 1879 og 1886 blev en bifunktionel (vej- og tog) bro ved navn Den Internationale Bro bygget over floden Minho under ledelse af Gustave Eiffel.
Man skal over denne bro for at komme videre nordpå på caminoen.
Søndag går vi over broen til Spanien og op i byen Tui, hvor det eneste, vi finder åbent, er en camino-butik og én café, hvor vi selvsagt nyder en kop te/cappuccino.
Her står jeg med en fod i Portugal og en fod i Spanien, og i samme sekund er der gået en time.
Broen over floden Minho og den spanske by Tui set fra fæstningen.
Evaluering
Logier: Det er nemt at arrangere det hele selv. Dog skal man være ude i god tid, for at få plads på de eftertragtede overnatningssteder. Vi brugte både booking.com og AirBnB for at finde logi. Vi ville have “eget værelse med bad”. Der er mange herberger på ruten, men dem kender vi selvsagt ikke.
Etaperne: For os var det passende at have 8 etaper med et gennemsnit på 20 km og en hviledag midtvejs. Stierne er vel markeret, men da der nogle steder er valgmuligheder, er det en fordel at have lavet sin egen GPX-fil af den rute, man vil følge.
Kombinationen af først at følge kysten, for derefter at skrå ind til centralruten var i det store og hele fint.
Første etape var kort og førte os blot ud af Porto og til havnebyen Matosinhos.
På 2. etape fra Matosinhos til Vila do Corde fik vi i den grad oplevet boardwarks. Det var sjovt, men også nok vor denne gang.
3. etape fra Vila do Corde til São Pedro de Rates, forbindelsesvejen mellem kystruten og centralruten var ikke særlig spændende. Det var meget asfalt.
Først på 4. etape kom vi ud i naturen, og det blev først rigtig fedt efter Barcelos, altså fra 5. etape. 6., 7. og 8. etaper var sjove, udfordrende og meget afvekslende. 7. etape, “bjergetapen”, var trods anstrengelserne den bedste etape.