São Pedro de Rates – Barcelos

Tag med på 4. etape fra São Pedro de Rates til Barcelos

Kortet viser dagens etape som den røde streg. De blå streger er andre caminoruter.

Vores rute starter og slutter ved vores logi. 4. etape er opmålt til 17,8 km.

Vi forlader São Pedro de Rates ad en brostensbelagt gade og er snart ude på landet.

Efter godt 2 km mødes vi af en informationstavle.

Skulle vi hele vejen til Santiago, er det jo godt at vide, at der er 209 km der til.

Her midt ude i ingenting er der etableret en Camino-minde-samling.

Her står også en af de farvestrålende haner, som Barcelos er kendt for.

Hanen repræsenterer tro, retfærdighed og held.

Ifølge legenden blev en galicisk pilgrim på vej til Santiago de Compostela falsk anklaget for tyveri og dømt til døden i Barcelos. Da han stod foran dommeren, pegede han på en stegt hane på bordet og erklærede: “Det er lige så sikkert, at jeg er uskyldig, som den hane vil gale, når jeg bliver hængt.” Mirakuløst nok galte hanen, og pilgrimmen blev senere fundet i live på grund af en dårligt bundet knude på galgen.

Historien om hanen fra Barcelos er blevet en integreret del af Portugals kultur og folklore.

Stien er velafmærket hele vejen. Efter godt 4,5 km går vi ad denne grusvej øst for Courel.

Efter 6,6 km slutter grusstierne og de små veje, og vi skal nu gå 3,4 km langs en befærdet vej.

En stor café, der ikke er til at overse, og en lille købmand, der er gemt inde i hjørnet af komplekset.

Resten af vejen er grusstier, småveje og meget afvekslende landskab.

Fik ikke taget så mange billeder, for det regnede det meste af dagen.

Billedet her er taget, lige før vi krydser motorvejen A11.

Vi er nået til Barcelos og har gået over broen Ponte sobre o Cávado, der er bygget i det 14. og udvidet i det 17. århundrede.

Vi går op til kirken og videre op til gågaden, som vi følger til endnu en kirke. Her forlader vi Caminoen. Vores AirBnB-logi ligger i den østlige del af byen.

Et dejligt værelse hos Maria Garcia.

Vi har valgt at restituere en dag, så vi har booket to overnatninger her i Barcelos.

Ruten er opmålt til 17,8 km og giver os 154 højdemeter at forcere.

Link til GPX-filen

Link til 5. etape fra Barcelos til Vitorino dos Piäes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *