Der gik lidt kage i det i starten med forsinket fly, baggageankomst dagen efter, missed tog til Malacca, fly istedet til Kuala Lumpur, kørsel tilbage til Malacca, men fra Malacca, hvor vi fik vores lejede bil, er det gået fint. Jeg havde bestilt en mellemstor, men efter danske forhold ville vi nok kalde det en stor bil, for her kører stort set alle i store biler eller kæmpestore biler. Vi naaede at goere Malacca inden vi startede vores tur ud i den Malaysiske trafik. Det gik fint. Ed er jo heldigvis vant til at køre i venstre side, men han skulle da lige vænne sig til automatgearet. Malayerne kører ogsaa rimeligt. Måske er der lidt flere her, der overhaler indenom.

Men at køre ind i Kuala Lumpur og at finde vores hotel, det var lidt af en gyser. Der er masser af skilte, men naar flere skilte viser samme sted hen, og når stednavnet er efterfulgt af noget, du ikke kan forstå, så bliver det spændende. Vi vidste, at vi skulle køre efter Sultan Ismail-boulevarden, men vi kom ned i en tunnel, der førte os mange kilometer under jorden. På den måde mistede vi fuldstændig fornemmelsen af, hvor vi var, saa da vi kom op igen, var der saa mange skyskrabere og veje i 3 lag (billedet), at vi blev fuldstændig konfuse. Vi kørte nok rundt et par gange for meget, inden vi fandt ud af, hvor vi var og inden vi fandt hotellet.
Da vi endelig fandt hotellet, kørte vi bare op foran hoved- indgangen, steg ud med vores håndbaggage og overlod både baggage og bil til conciergerne, som dels fragtede bagagen op på værelset og kørte bilen i parkeringskælderen. Sådan.
Vi tog bad og nettede os. Så gik vi lige over gaden og ind i “The Twin Tower” (billedet) og bestemte os for en indisk restaurant. Det er facinerende, som dette land både er muslimsk, hinduistisk, buddistisk, indisk, tamilsk, malaysisk, kinesisk, vesteuropaeisk, og hvad ved jeg på en gang og alt og alle lever tilsyneladende harmonisk side om side.
Fra Kuala Lumpur – det var nemt at finde motorvejen nordpaa – kørte vi 130 km ad motorvejen og derefter 70 km ad snoede bjergveje (der skulle være naesten 700 sving) til Cameron Highlands.
I dag har vi været ude og se en teplantage og en sommerfuglefarm.

Her til aften har vi været nede i Brinchang og spise steamboat (billederne). Vi tog de 25 sving ad den ensporede vej op igen i mørke, men det var faktisk mindre nervepirrende end da vi kørte ned, for nu kunne vi da se lyset fra de modkørendes billygter på lang afstand.