Turen går fra Ristinge til Bagenkop og er opmålt til 15,3 km.
Turen er en del af En fodtur Langeland rundt langs kysten. Det er 3. etape.
Vi har blot valgt at gå den modsat. Vi er 10 deltagere, og der er behov for 4 biler.
Vi kører alle til Humble (P over for Spar og lige før Pastry by Host & Riess), sætter passagerne af og tre biler fortsætter til slutpunktet ved havnen i Bagenkop. Imens sørger vi andre for at købe brød og kager.
I Bagenkop efterlades to biler og den tredje kører retur til Humble med de tre chauffører.
Fra Humble kører vi i to biler til Ristinge.
Vi parkerer ved bænkesættene før Ristinge Havn. Herfra følger vi kysten ud mod Ristinge Hale.
Efter næsten 2 km går stien til venstre og op på Halevejen, som vi følger ud til Halen. Her er toilet.
Det er muligt at gå ud på Ristinge Hale, men vi fortsætter sydpå.
Toiletskuret og Halen ses i det fjerne.
Nu er det bare at følge kysten.
Efter ca. 4,7 km kommer vi til denne bænk – passende til dagens første pause.
Det første stykke går vi på den fineste trampesti langs med kysten.
Efter ca. 6 km ledes vi ned på stranden, som de næste godt 3 km er en fin sandstrand at gå på.
Efter ca. 8,8 km gemmer der sig denne gryde med bænke og bænkesæt – passende til dagens 2. pause.
Vi fortsætter og efter ca. 300 m må vi forlade stranden og i stedet følge en grusvej mellem kysten og Tryggelev Nor.
Tryggelev Nor et af landets fineste fuglereservater. Norets afvekslende natur med fersk- og saltvandspåvirkede enge og moseområder med rørskove, krat, strandeng, overdrev og frie vandflader skaber levested for mange fuglearter.
Vi følger skiltene til det særlige fugleskul. Læs mere
Observationsskjulet giver en dramatisk øjenkontakt med fuglene, fordi det er bygget ned i terræn. Envejsruderne betyder, at fuglene ikke kan se personerne inden i skjulet. Og så er glasset en særlig type krystalglas, hvor det er muligt at tage fotos igennem uden at det påvirker kvaliteten af optagelserne
Vi fortsætter og efter 7-800 m passerer vi et toilet og efter yderligere ca. 300 m en hel stribe bænkesæt – passende til dagens 3. pause.
Lige efter bænkesættene er der også en legeplads
og flere velplacerede bænke.
Nu er der så kun ca. 4,5 km tilbage af etapen.
På havnen i Bagenkop er der toiletter flere steder og minsandten om ikke der er åbent i iskiosken.
Dagens etape.