Montenegro (montenegrinsk: Crna Gora, Црна Гора (betyder “det sorte bjerg”)) er en republik på Balkan. Montenegro grænser op til Adriaterhavet, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Kosovo og Albanien.

Den 21. maj 2006 afholdt Montenegro en folkeafstemning om opløsning af unionen med Serbien. Dagen efter viste det statskontrollerede resultat, at 55,5% havde stemt for uafhængighed, hvilket var lidt mere end de krævede 55%. Som følge heraf erklærede Montenegros regering landet uafhængigt pr. 3. juni 2006. Jf. Wikipedia.

Vi bor på Hotel Carine Delfin i Bijela. Herfra tager vi bussen til Kamenari – en tur på på 1,8 km, som man ligeså godt kan gå.

Kamenari er endestation for busruten Blue Line, som kører langs Kotorbugten mellem Igalo i vest og Kamenari i øst. En billet koster 1 Euro, ligegyldigt hvor langt man skal.

Fra Kamenari sejler der en færge i fast rutefart tværs over bugten til Trivat.

Jeg har tegnet ruten ind i OsmAnd, så vi er forberedte på, at det er bjergvandring op til 290 m og ned igen. Link til GPX-fil sidst i artiklen.

Lige over for færgelejet går der en trappe op. Den er ikke indtegnet på kortet, men fører op til den vej, vi ellers ville have taget, hvis vi havde fulgt den indtegnede rute.

Vi er ikke kommet langt, før den smukkeste udsigt over Kotorbugten åbenbarer sig for vores fødder.

Vi fortsætter op ad vejen, mens et koppel hunde glammer ovre fra den lille samling huse til venstre.

Derefter runder vi det første hårnålesving.

Imponerende at se de geomorfiske lag, som på et tidspunkt er tippet og nærmest ligger lodret.

Under os ligger Kamenari og indsejlingen til Kotorbugten.

Vi har lige gået dernede ad hårnålesvingene.

Vi er nu nået toppen af vores rute. Vejen fortsætter videre op til Bijelske Krusevice.

Her ved skiltet til Bijela drejer vi fra “hovedvejen” og begynder nedstigningen.

De fleste går nok ruten modsat – altså begynder i Bijela, hvor starten af ruten er skiltet fra hovedgaden.

Nu møder vi nemlig rød maling, der anviser, hvilken vej man skal gå.

Her har vi lige passeret et tilsyneladende beboet hus, og ruten fortsætter ad trappetrin gennem tæt vegetation. Bl.a. granatæbletræer og laurbærbuske.

Vi kan se, at stien efter megen regn omdannes til små floder, men nu er der fint tørt.

Da vi kommer ud af vegetationen ligger Bijela for vores fødder.

Et par hundrede meter efter disse store sten munder stien ud i en vej, der fører ned til Bijela.

Vores rute fører os tilbage til hotellet. På kortet har jeg med den blå streg anført, hvor i Bijela ruten officielt starter.

Ruten er opmålt til 4,97 km.

Link til GPX-filen.

Tracket blev lidt længere, da vi lige skulle runde Idea-supermarkedet i Bijela.