
Vi parkerer ved Voldbjerg (indtast Hundstrupvej 24A, Ringe).
Herfra går turen østpå over til Tange. Videre sydpå, hvor vi snor os ind gennem Snarup Have. Ad Hundstrupverj, en markvej, Søfældevej og en skovvej ind gennem den nordlige del af Fiskerup Skov for derefter at følge Grøftebjergvej nordpå til Krarup og tilbage til udgangspunktet.

Start turen med at bestige Voldbjerget, som er et lille bjerg, der blev dannet af istiden, og som ifølge legenden er beboet af både elverpiger og trolde.


Vi går østpå op ad skovvejen, og kort efter, vi er nået ind i skoven, passerer vi den store sten, som en jætte har kastet efter kirken i Krarup.

Vi går gennem skoven og fortsætter ligeud, til vi når Tangevej.

Her drejer vi til højre og følger asfaltvejen 350 m.

Her drejer vi til højre ind i skoven. Måske står den grønne bil der stadig.

Efter ca. 75 m drejer vi til venstre. Stien er ikke meget brugt, men vi finder den. Den blå streg er vores track. Der, hvor vi laver en afstikker, er det fordi stien blokeres af væltede træer.
Alternativt kan I følge den mere regulære sti vest for den, vi valgte.

Her er vi til lige drejet til venstre ind på det kringlede spor. Passerer I skurvognen, er I på rette spor.

Så går det ellers bare gennem Snarup Have, som sammen med Snarup Mose dækker et areal på 4500 hektar og veksler mellem følgende naturlokaliteter: Løvskov, nåleskov, moseområder, engområder, overdrevsarealer samt mange små vandhuller. Desuden er der enkelte større vandhuller.

Her passerer vi et forholdsvis nyt hochsitz.

Ved skillevejn her drejer vi til højre for at slå et sving nordpå og dermed opleve mere af Snarup Have.


Som I kan se på kortet (den blå streg), finder vi en fin plet, hvor vi kan holde formiddagspause.
Ret derefter drejer vi til venstre, og ligeledes igen efter ca. 300 m.

Efter yderligere 430 m når vi frem til Hundstrupvej nr. 36. Her drejer vi til højre og følger skov/markvejen ud til Hundstrupvej.

Vi når ud til Hundstrupvej ved Søfælde Savværk. Se denne herlige video.

Efter godt 300 m ad asfaltvejen drejer vi til højre og fortsætter vestpå ad en markvej.

Markvejen er ca. 350 m lang og forbinder Hundstrupvej og Søfældevej.

Vi når nu ud til Søfældevej over for Stenhavegård.
Her drejer vi til venstre og går sydpå 1,26 km.

Efter nr. 44 og før nr. 46 drejer vi til højre vestpå.
Det er ved træerne på højre hånd.

Her fører en fin sti over til Fiskerup Skov.

Vi passerer gennem lågen ind til Fiskerup Skov.

Vi holder til højre hver gang skovvejen deler sig.

Inden vi forlader skoven finder vi en træstamme, der danner bænk for vores frokost.


Vi fortsætter nordpå. Her passerer vi Grøftebjerg 9, et forfaldet hus.

Ude af skoven følger vi Grøftebjergvej nordpå.
Det er en pæn lang tur ad asfaltvej, men med flotte views ud over et smukt landskab.

Vi når nu Krarup og dejer til højre ind til skolen.
Går I lidt længere frem, kan I opleve Krarup Naturpark med shelters og bålhytte. Se bookenshelter.dk.


Vi går over skolegården over mod dammen.

Videre ad stien, som fører os over til Mosevænget, et parcelhuskvarter.
Vi fortsætter ud til Hundstrupvej, hvor vi drejer til højre.
Herfra er der ca. 500 m tilbage til parkeringspladsen ved Voldbjerg.
