
Vi parkerer ved Nowhuset i Tullebølle. Herfra går turen mod uret rundt. Først ud til Snage Skov og videre langs kysten, indtil vi kan følge Øhavsstien tilbage til Tullebølle. Turen er opmålt til 11,6 km.
Flaget markerer en shelterplads. Herom senere.

Vi krydser Tranekærvej og går vestpå ad Klavsebøllevej.

I krydset Lismosevej/Klavsebøllevej drejer vi til højre og fortsætter ad Klavsebøllevej.

I det næste kryds (T-kryds) forlader vi Klavsebøllevej ved at dreje til højre ad Snage Skovvej.

830 m oppe ad Snage Skovvej skal vi til venstre ud mod kysten.
På kortet er der en sti ind gennem skoven, men den er lidet farbar, så tag den private vej 100 m før. Når I når til gården, kan I gå bagom bygningerne.


Her ser I vejen bag om bygningerne.

Vi når nu så langt, at vi kan se havet tone frem.
Herude ligger også et par små sommerhuse. Der har været flere, men de forsvandt i en storm.

Vi følger nu kysten vestpå ud mod Næshoved.

Indtil Næshoved går stien oppe i kanten af marken.

Vi er nu nået til næsset og øjner et bænkesæt nede ved vandet.

Her har Langelands Stivenner været så venlige at sætte et bænkesæt op, så vi kan nyde vores formiddagskaffe.

Ruten fortsætter langs kysten. Den første lille kilometer er der fin sandstrand,

men herefter kommer der sten, så vi må op på fast grund for at fortsætte.
Vi håber hybenavleren er okay med, at vi går på hans grund.

Vi kommer nu til det punkt, der kaldes Rytterskanse.

Efter Rytterskanse og marken med hybenbuske sniger vi os til at forcere den private grund, der hører til Klavsebøllevej 19.
Jeg har været nede ved stranden, for at se, om vi kan passere der. (Se det blå spor).

Længere fremme må vi lidt op ad marken, før vi finder et hul i det levende hegn, vi kan komme igennem.

Her er hullet i det levende hegn.

Efter et par hundrede meter mere i kanten af marken kommer vi til en regulær markvej.

300 m længere fremme ad markvejen skal vi dreje skarpt til venstre for at gå ind i landet.

Ca. 600 m op ad markvejen har vi på vores venstre hånd en lille sø med bænke omkring.

Inde til højre ligger en spejderhytte med tilhørende shelter.
Vi stikker genvej over en lille bro og videre over en noget sumpet mark.

Fortsætter I, kan I tage en mere regulær sti ind til spejderhytten og derfra finde vej ned til shelteren. Se kortet.

Frokost i spejdernes shelter.

Vi passerer spejderhytten og befinder os nu på Øhavsstien.


Stien snor sig gennem Rifbjerg Krat.

og munder til sidst ud på Lysbjergvej.
Vi følger Lysbjergvej og drejer sydpå til højre, hvor vejen munder ud i Kassebøllevej.

Efter 720 m ad Kassebøllevej drejer vi fra for at gå østpå ad grusvejen Bregnemosevej.

Her skal vi bare lige ud.

Efter 1,77 km munder grusvejen ud i Lismosevej, som vi følger 133 m, før vi drejer til venstre ad en sti.

Stien fører ind til et parcelhuskvarter, som vi går lige igennem.

På et tidspunkt snor stien sig,

før den munder ud i Bygaden.
Øhavsstien fortæstter til højre, men vi skal til venstre.

Kort efter at have krydset vejen, går vi ind til Fritidsparken.

I Fritidsparken er der legeplads, udsigtstårn, skulpturer, toilet, udendørs køkken, madpakkehus/grillhytte og shelters.
Se mere på visitlangeland.dk.

Vi går gennem Fritidsparken og er nu tilbage ved Nowhuset.
Det kan varmt anbefales at arrange turen, så det passer med åbningstiderne i kunstgalleriet og den tilhørende butik med kunsthåndværk.
Måske er I heldige at få en rundvisning i glasværkstedet.


Turen er opmålt til 11,6 km. Det er uden afstikkeren til spejderens shelter.
Link til GPX-filen til ruten – uden afstikkeren.
God tur og læg gerne en kommentar, når du har gået ruten.