Egebjerg Bakker

Vi parkerer på P-pladsen nord for Egebjerg Mølle. Indtast Tørvelong 2.

Herfra går vi sydpå og drejer til venstre ind ad den første grusvej.

Målet er Fødegården/Stenbjerglykke, hvor vi vil nyde vores sandwich og is. Se: https://stenbjerglykke.dk/.


Læs evt. artiklen i Fyns Amts Avis: https://faa.dk/erhverv/nyt-eventyr-mikkel-og-frida-aabner-sommercafe-og-gaardbutik-og-saelger-is-af-maelk-fra-egne-koeer

Turen starter først kl. 14, da caféen åbningstid er 17-19.


Turen går først til Skovhuggerens bænkesæt, hvor vi snupper eftermiddagskaffen.

Derefter går vi gennem Kirkebyskoven sydpå til Nielstrupvej.

Derfra nordpå gennem Ollerup Kohave, op over Ravnebakke ad Øhavsstien, som vi forlader for at gå ned til Fødegården/Stenbjerglykke.

Vi starter med at drikke eftermiddagskaffe ved bænkesættet på MTB Skovhuggerens plads.

Derfra går vi sydpå ad en sti, som nok er synlig, men ikke særlig betrådt. Alternativt kan man gå tilbage mod vejen og tage den første grusvej (Øhavsstien) til venstre.

Vi fortsætter sydpå, indtil vi når Nielstrupvej. Her drejer vi til højre og følger asfaltvejen, til vi når Nordgade. Videre ad Nordgade, hvor vi drejer til højre ad en grusvej efter ca. 400 m.

Grusvejen fører op til Holmbækgård. Her krydser vi gårdspladsen og fortsætter nordpå.

Først passerer vi et par hestefolde og kort efter kommer vi ind i skoven Kohave.

I skoven vælger vi det venstre spor, som munder ud i en større skovvej. Kort efter drejer vi til højre ad en noget mindre sti. Se næste billede.

Obs på, at stien til højre kommer efter kun ca. 80 m.

Stien er smal, men tydelig.

Samme stistykke.

Den smalle sti munder ud i en grusvej, der følger marken på venstre hånd og skoven på højre.

Efter små 700 m møder vi Øhavsstien. Vi følger skiltningen og drejer til højre ind i skoven og går op mod et par huse og Ravnebakke.

Forbi det beboede hus på højre hånd kommer der på venstre hånd et mindre og tilsyneladende ubeboet hus med bænkesæt i børnestørrelse.

Vi låner bænkesættene til et hvil.

Vi følger Øhavsstien og kommer derefter gennem et smukt, åbent område kaldet Mændenes Løkke, som afgræsses af højlandskvæg.

Kort efter at vi har nået skoven, forlader vi Øhavsstien og går sydpå.

Efter små 600 m når vi Fødegården Stenbjerglykke.

Her har Mikkel og Frida indrettet en Friluftscafé. Der er flere forskellige steder på ejendommen, man kan slå sig ned. Her sidder vi med udsigt mod nord.

Vi bestiller sandwich og kigger os omkring.

Efter at have nydt både sandwich og is, går vi videre ad Lysbjergvej ned til Skovmarksvej, hvor vi drejer til venstre op til Alpevej og parkeringspladsen.

Foedegaarden

Turen er opmålt til 10,5 km, men med små afstikkere og trafik på Fødegården nåede tracket op på 11,14 km.

Link til GPX-filen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *