Herregårdsruten: Tullebølle – Spodsbjerg – Tranekær

Turen er på 34 km og starter i Tullebølle, går sydpå og tværs over Langeland til Spodsbjerg. Derfra nordpå til Tranekær og retur.

Vi parkerer ved Tullebølle Skole, som i dag huser Nowhuset. Indtast Skolevej 10, Tullebølle, 5953 Tranekær,

Nowhuset ejes og drives af det langelandske glaskunstnerpar Preben Nielsen og Mette Wöldike. Huset har fået navn efter ejerne, Nielsen Og Wöldike.

I værkstedet producerer Mette og Preben unika- og brugskunst, som sælges i butikken.

I Nowhusets store, lyse galleri vises skiftende udstillinger af dansk kunst og kunsthåndværk.

15 fortrinsvis langelandske fotografer udstiller fra 30. september til 19. november 2022 i Nowhusets galleri.

Turen er på 34 km og starter i Tullebølle, går sydpå og derefter tværs over øen til Spodsbjerg.

Herfra cykler vi nordpå til Tranekær, vender og cykler sydpå retur til Tullebølle med en afstikker ud til kysten ved Pæregård Strand.

I Spodsbjerg holder vi dagens første pause.

I Tvillingehuse stopper vi og kigger i keramikbutikken ved dette lille idylliske hus.

Ret efter keramikbutikken kører vi ad grusvejen ind til højre til Tobaksladen. Laden er en af de få bevarede tørrelader fra 2. Verdenskrig.

I laden er der informationstavler og bænkesæt, og udenfor vokser der tobak.

Vi fortsætter nordpå, hvor vi når Tranekær.

I Tranekær går Herregårdsruten ned ad Nygade og op til Slotsgade, som den krydser for at fortsætte ned ad alléen mod Tranekær Slot.

Rød: dagens rute. Lilla: Herregårdsruten.

Vi cykler ned ad alléen, til vi når Galaxen, en stensætning lavet af den lokale kunster Jan Axel Starup.

Her er der en stor parkeringsplads med bænkesæt og toiletter – passende til dagens anden pause.

Vi cykler tilbage op ad alléen og drejer til højre nordvestpå ud ad Aasøvej.

I Tranekær krydser vi Øhavsstien (den gule streg).

Hvor Øhavsstien går fra nordpå står et ægte kastanjetræ.

Vi samler lidt kastanjer og fortsætter nordvestpå.

Kastanjetræet
Ægte kastanjer

Midt i Åsø Skov drejer vi til venstre sydpå ad Krybskyttevej.

En utrolig smuk vej, der fører os gennem både Åsø Skov, Ravnebjerg Skov, Pæregård Skov og Snage Skov.

I Snage Skov fortsætter vi lige ud for at tage en afstikker ud til kysten.

Ved Pæregård Strand er der både multtoilet og to sheltere.

Dette er en af øhavets absolut smukkest beliggende shelterpladser. Du har udsigten til Pæregårds Skov imod øst og direkte udsigt over havet imod vest. Til gengæld er der naturoplevelser i rigt mål. På stranden kan du tænde bål, blot du viser hensyn. Der er også god plads til at lægge sin kajak på stranden foran shelterne. Stranden er rigtig fin, og du har en flot udsigt imod Fyn, Tåsinge og Langelandsbroen jf. bookenshelter.dk

Vi cykler tilbage og drejer til højre for at fortsætte sydpå. I Klavsebølle drejer vi til venstre og fortsætter østpå tilbage til Tullebølle.

Turen er tegnet i OsmAnd og opmålt til 33,8 km.

Link til GPX-filen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *