Jeg vrikkede om og brækkede den inderste knogle af lilletåen 12. juni 2020. Det har indirekte betydning for den overbelastningsskade, jeg udvikler året efter, og som jeg herunder redegør for i en lang følgeton.
Gedigen overbelastningsskade
Et lille år efter knoglebruddet, i pinsen 2021, går jeg Kyst-til-kyststien sammen med en veninde. Den 23. maj på 3. dagen vrikker jeg om, og sammen med at jeg formentlig de næste tre dage går noget anspændt af angst for netop at vrikke om, får jeg opbygget en gedigen overbelastningsskade.
Den har jeg døjet med siden, og – indrømmet – ikke taget alvorligt, før det blev helt galt. Jeg fortsatte med at vandre og arrangere ugentlige og længere vandreture, bl.a. 100 km af Hærvejen i juni måned.
I sommerferien vandrer vi i Hunsrück i Tyskland.
Fysioterapeut og kiropraktor
I løbet af efteråret har jeg ti konsultationer hos en fysioterapeut og en hos en kiropraktor.
Reumatolog
I oktober 2021 går jeg Fishermen’s Trail på Ibroprofen. Den 1. november må jeg af med smerterne, så jeg får hos en reumatolog en blokade omkring akillesscenen. Jeg lover reumatologen, at jeg kun vil være halvt så aktiv, som da jeg pådrog mig skaden. Så vil det til sidst hele op, lover han mig. En 12 km’s tur er for mig “halvt så aktiv”. Set i bagklogskabens klare lys, burde jeg har holdt mig under 5 km.
Øvelser
Jeg arrangerer og fortsætter med ture på op til 12 km plus laver de anviste øvelser på den formidable app Injurymap. Men jeg har stadig smerter.
Den 22. februar får jeg endnu en blokade og tager derefter min 2. Ibroprofen-kur for at reducere inflammationen og smerterne.
Smerterne fortager sig ikke, så jeg forsøger mig med endnu to gange hos en kiropraktor, før vi i marts 2022 skal til Azorerne. Her går jeg ture på kun 4-5 km plus en enkelt slentretur på 8 km.
Akupuntur
Da jeg kommer hjem fra Azorerne midt i marts er det helt galt, så jeg beslutter at indstille vandringen totalt.
Jeg er herefter 5 gange hos en akupunktør. Det tager de værste smerter nøjagtig på de steder, hvor nålene har siddet.
Zoneterapeut/massør/biopat og antiinflammatorisk livsstil
Jeg er ved lægen igen og en tur på briksen hos min helt fantastiske zoneterapeut/massør/biopat og får et skub til at være mere konsekvent med min antiinflammatoriske livsstil.
Osteopat
Ved lægen får jeg en recept på endnu en Ibroprofenkur – just in case – plus lover, at jeg vil konsultere reumatologen igen. Jeg skal dog helt sikkert ikke have flere blokader. Får en tid til d. 21. juni 2022.
Jeg konsulterer en osteopat. En veninde sendte mig dette link, og efter at have læst og set videoen, tror jeg, at jeg endelig har fundet den rigtige hjælp – også ift. mine udfordringer med min blære.
Den 14. maj 2022 vælger jeg at indlede min 3. Ibroprofenkur i håb om at blive klar til Kr. Himmelfart, hvor jeg skal gå Højlyngsstien sammen med Gitte Holtze og 7 andre. De næste par dage prøver jeg med 2 og 3 km’s vandring. Alt for mange smerter som resultat.
Den 17. maj 2022 om formiddagen beslutter jeg, at det er galimatias at gå Højlyngsstien og melder fra. Om eftermiddagen er jeg hos osteopaten for 2. gang.
Den 31. maj 2022 har jeg min 5. og sidste konsultation hos osteopaten. Han kan ikke gøre mere, men foreslår Shockwave-behandlinger. Mens jeg tænker over det, konsulterer jeg lige min uovertrufne zoneterapeut/biopat og får en nål i øret plus lidt peptalk til at komme videre med min antiinflammatoriske livsstil.
Shockwave
Den 21. juni 2022 har jeg en positiv oplevelse hos reumatologen. Han scanner min akillessene og hæl og konstaterer, at akillessenen stadig er hævet. Desuden kan han se kalk- eller knoglefremspring på/omkring hælen, men ikke om det er det ene eller det andet. Da jeg spørger til, om shockwavebehandlinger vil kunne fjerne kalkaflejringerne, refererer han til nogle videnskabelige forsøg, som han tilmed finder frem på computeren og som dokumenterer, at disse behandlinger kan give lindringer på kort sigt, men ingen hjælp giver på lang sigt – og at det primært er de unge, der giver udtryk for den kortvarige lindring.
Røntgenfotografering
Reumatologen henviser mig sluttelig til røntgen for at undersøge, om der er tale om Haghlunds hæl. Haglunds hæl er en tilstand, hvor hælknoglen bagtil og opadtil fylder mere end normalt. Det kan give irritation og smerter på bagsiden af hælen. Jf. sundhed.dk.
Den 11. juli 2022 får jeg røntgenfotograferet min hæl.
Som det fremgår af udskriftet fra min journal, er der ikke tale om Haghlunds Hæl.
I stedet kan der ses en 12 x 5 mm knoglevævsudtrækning ved muskelfæstet til akillessenen.
Reumatologen ringer til mig efter sin ferie d. 11. august 2022. Han har fundet nyere og større videnskabelige forsøg med shockwave-behandlinger, der dokumenterer, at det har en positiv effekt.
Han udsteder derfor en henvisning.
Jeg får fem shockwavebehandlinger hos BeneFit Fysioterapi i Rudkøbing. Det gør nas, og min vurdering er, at det ikke gør nogen forskel.
Ortopædkirurg
Smerterne aftager ikke – måske tværtimod – så jeg har hos lægen fået en henvisning til en ortopædkirurg.
Konsultationen hos ortopædkirurgen d. 5. januar 2023 giver mig lange udsigter ift., hvornår jeg igen kan vandre.
Tendinose (akillescenebetændelse) og – som resultat af langvarig overbelastning – entosopati (knogleudtrækning ved acillescenehæftet) tager år at komme af med, er beskeden.
Der kan opereres, men det vil så være et halvt år uden nogen former for aktivitet og ingen sikkerhed for, at det ikke kommer igen. Jeg væbner mig derfor med tålmodighed og bider smerterne i mig.
Jeg har tidligere fået lindret smerterne med akupunktur – kinesisk akupunktur, hvor nålene primært placeres i energibanerne. Jeg overvejer medicinsk akupunktur, som i højere grad går ind og påvirker de aktuelle smertepunkter.
Idrætskirurgisk Enhed på Ortopædkirurgisk Afdeling Vejle Sygehus
Ved et tilfælde møder jeg en læge, der har været ansat på Idrætskirurgisk Enhed på Ortopædkirurgisk Afdeling Vejle Sygehus. Der har de et team, der er eksperter i mit problem, og der kan jeg muligvis komme i et tremåneders forløb, der får mig gennem en healing af min akillessene.
Jeg får en henvisning fra egen læge og har tid den 3. juli 2023.
Efter at have hørt min lidelseshistorie, og at jeg er bange for at få flere binyrebarkhormonindsprøjtninger, så jeg ikke har smerten til at stoppe mig, bliver vi enige om, at jeg de næste par måneder skal gennemføre et træningsprogram med stående hælløft og se, om det kan gøre det.
Den 28. august 2023 har jeg næste tid i Vejle. Da øvelserne ikke har gjort den store forskel, tager jeg imod behandlingen, der består af en indsprøjtning med en blanding af saltvand og binyrebarkhormon.
Det hjælper, og efter 14 dage skal jeg igen starte øvelserne, som nu er udvidet med siddende hælløft og benpres. Jeg må også begynde at vandre.
I september 23 vandrer jeg i Lake District uden nævneværdige smerter. Men igen så fjerner binyrebarkhormonerne jo smerterne, så jeg ikke helt kan bedømme, hvad jeg kan klare. Jeg holder mig dog til ture på 4-9 km.
I april 24 begynder jeg så småt at vandre igen. Jeg vandrer 1-2 gange om ugen – gerne med en rygsæk på 6 kg. Jeg har stadig smerter – 1-2 på en skala på 10. Jeg træner til at kunne gå 5 dage på Hærvejen i maj.
I maj 24 går jeg 3 dage på Hærvejen sammen med Lone, som jeg gik Kyst-til-kyst-stien med for 3 år siden, da jeg grundlagde min overbelastningsskade. Vi har flere livliner, men det går forbavsende godt. 65,24 km med fuld oppakning (5,5 kg eksl. vand og mad).
To be continued …
Læs om akillesenebetændelse (tendinose) her: https://sportnetdoc.dk/2011/08/12/achillessenebetaendelse-2/
og om udtrækning af knoglevæv ved senefæstet (entosopati), som er den tilstand, det for mig har udviklet sig til: https://www.krop-fysik.dk/problemer-med-akillessenen-naar-det-goer-ondt-der-hvor-skoen-trykker/
Opdateret d. 21. april 2024.
Hvor er det træls🥲🥲