Turen går til Skarø – en tur på ca. 30 km tur-retur.
Vi ror ud langs Tåsingekysten. Vi har en smule modvind, men medstrøm hele vejen derud.
Klik ind på andre af mine kajakture for beskrivelse og billeder af turen fra Troense og videre ud under Svendborgsundbroen.
Vi har nu roet 7,5 km og er nået ud til Saxenborg, hvor vi holder første pause.
Herefter fortætter vi i en fløjlsdis ud til Vornæs, hvor vi tager bestik af situationen. Hvor er færgerne?
Vi skal krydse sejlrenden, og der er livlig trafik.
Fra Vornæs og direkte over til havnen er der godt 2,5 km.
Ror vi lidt længere ned ad Tåsingekysten, før vi krydser, kan vi nå det nærmeste punkt efter små 1,5 km.
På kortet er det tydligt at se færgeruterne.
Da vi når Skarø, er solen brudt frem.
Billedet er fra en tidligere tur, hvor der har dannet sig en sø på stranden. Der var ren sandstrand i dag.
På havnen er der fine bade- og toiletforhold og flere bænkesæt.
Vi nyder vores frokost. Billedet er fra en tidligere tur.
Vi passerer øens gadekær og fortsætter ud ad Alhoved.
Her åbenbarer der sig det smukkeste udsyn over Øhavet.
Vi når nu kysten og drejer til venstre.
Vi følger kysten til vi kommer til en mobil (det har den engang været) sauna.
Her er desuden placeret et fint bænkesæt.
Her drejer vi til venstre.
Vi går gennem leddet ind til fårene og følger markvejen op til kirken.
Et kig ind i øens kirke.
Tilbage til Skarøis. Ingen Skarøtur uden en Skarøis.
På kortet ses vandreturen rundt på øen.
Så er vi klar til hjemturen, hvor vi ror ud af bugten på Skarø og følger landtangen, som strækker sig langt over mod Fyn.
Her ser vi spidsen af landtangen.
Vi følger Fynskysten hele vejen ind til Svendborg.
Her møder vi Helge, som sejler rundt i Svendborgsund fra 9. maj til 15. september. Se sejlplan.
Vi er nu nået til Svendborgsundbroen.
Der er to minutter til Ærøfærgens afgang, så vi tager et smut ind i Mudderhullet bag Sejlskibsbroen.
Ærøfærgen er sejlet, og vi fortsætter ind gennem havnen.
Ovre i det venstre hjørne ved Bendixens Fiskehandel er der en lav bro, hvor det er muligt at gå i land fra en kajak.
I sommermånederne liggger AR af Hamburg for svaj i Pilekrogen.
AR er designet og bygget af og til Henry Rasmussen.
Henry Rasmussen er født i Hallind Skov ved Svendborg i 1877 og død i Tyskland i 1959, 82 år gammel.
Henry Rasmussen kom i lære som bådebygger på Sophus Webers værft i Gammel Hestehauge ved Svendborg i første halvdel af 1890’erne.
Henry Rasmussen styrkede sine maritime kompetencer med stålskibsbyggeri hos B&W i København og uddannede sig også som konstruktør af skibe. Omkring 1900 fik Henry Rasmussen job som skibsingeniør på værftet Bremer Vulkan i Bremen. Her mødte han maskiningeniør Georg Abeking (1881-1970). I 1907 grundlagde de sammen Abeking & Rasmussen Boots- und Jacht-Werft i Lemwerder ved floden Weser.
Abeking & Rasmussen voksede sig hurtigt stort med op til 800 ansatte. Værftet blev kendt verden over for formfuldendte lystyachter af ypperste kvalitet, selvom der også bygges mange andre slags fartøjer.
Henry Rasmussens Yacht- og Bådeværft A/S blev til i 1941, da Henry Rasmussen overtog Webers Skibsværft i Gammel Hestehauge.
Dansk-tyskeren Henry Rasmussen tjente godt på at arbejde for tyskerne, og nogle kilder anslår at 97% af hans indtægt kom fra den tyske krigsmarine.
Natten mellem den 5. og 6. maj blev 8 motortorpedobåde af typen S-100 trukket ud i mørket, og kort før midnat hørtes en uforklarlig række eksplosioner ude fra Lunkebugten, der stammede fra sænkningen af det tyske materiel, for at forhindre at det faldt i de allieredes hænder. Kilde: danmarksarkiv.dk og Fyns Amts Avis.