Thurø Syd

Vi parkerer på P-pladsen for enden af Østerskovvej på Thurø.

Vi starter med at gå ud mod Revet, drikker kaffe i skoven mod syd og spiser frokost ved spejdercenteret mod nord.

Turen er stort set identisk med den, vi gik i december 2020.

Turen er opmålt til 11,1 km.

Vi tager en afstikker forbi søen, hvor der engang har været udsat akvariefisk. Det blå track.

Vi følger stien langs kysten.

Vi når nu ud til Thurø Rev. Thurø Rev er enhver botanikers paradis med mange sjældne planter, der er tilpasset det særlige miljø.

Læs mere om det særlige miljø på geoparkoehavet.dk

Læs mere om badestrandene på visitsvendborg.dk.

Vi tager en afstikker ind til shelteret, der jf. udinaturen.dk:

har plads til ca. 6 voksne, bålplads med grill og et bord med bænke. Shelteren er beregnet på ophold i max. 2 døgn. Det er muligt at slå et enkelt telt op, dette kan ikke reserveres. Fra shelteren er der havudsigt, udsigt til Tåsinge og Langelandsbroen.

Vi når ud til spidsen af Revet, hvor der i mange år har ståen en bænk og en “skulptur”.

Vi fortsætter langs med den sydlige kyst.

og kommer nu til Valborgs Kasse.

Navnet stammer iflg. svendborghistorie.dk fra tiden, hvor skibene kun kom til Thurø om vinteren. En skonnert, der hed “Valborg” havde postkasse på stedet, og det navn levede så videre.

Fra Valborgs Kasse går vi op til Grastenvej.

Her drejer vi til venstre.

Efter 700 m og Gratenvej nr. 211 drejer vi til venstre og følger stien ned mod kysten.

Stien fortsætter langs med kysten.

Efter et par hundrede meter kommer vi til et udsigtspunkt, hvor der meget passende står et bænkesæt.

Vi går videre langs kysten, til vi tvinges ud til Ahornvej.

Her tager vi stien, der løber parallelt med vejen.

Stien munder ud i Grastenvej, hvor vi drejer til venstre.

Her følger vi asfaltvejen til Grasten.

I Grasten passerer vi bussens endestation, hvor der både er en “Kør-med-bænk” og en “Bytte-bog-boks”.

Overfor Pile Allé, drejer vi til venstre ad Kildevej.

Vi passerer nogle interessante ejendomme, før vi når “havnen”.

Vi drejer til højre ad Skippervej med Pytlicks hvide hus på hjørnet.

Lidt længere henne har vi broen, hvor Sundfærgen Helge lægger til.

Vi skal tilbage ad Grastenvej, før vi kan dreje til venstre ind i skoven.

Hvor vi når kysten er der flere bænke, svingtove, en bålplads og en bro.

Vi fortsætter langs kysten, til stien automatisk føres os tilbage til Grastenvej. Her drejer vi til venstre.

Ca. 300 m ad Grastenvej mod øst drejer vi til venstre ned mod Thurøbund Spejdercenter. Se den smukke video.

Centeret består af flere bygninger, som ligger i hjørnet af et stort område, hvor der er adgang til Thurøbund. Centeret er fokuseret på vandaktiviteter.

Vi tillader os at låne deres bænkesæt til vores frokostpause.

Derefter må vi tilbage til Grastenvej og gå de godt 400 m tilbage til Valborgs Kasse.

Halvvejs nede mod Valborgs Kasse, finder vi den sti, der stikker en genvej gennem skoven over til spejderhytten.

Her følger vi stien tættest på engen.

Her er et udsnit af kortet, der viser vejen gennem skoven.

Hvor der er adgang til engen, drejer vi til venstre ad en trampesti og fortsætter østpå.

Hvor den munder ud i en grussti, drejer vi til højre. 85 m derefter drejer vi til venstre og går nu nordpå – tilbage mod parkeringspladsen.

Dagens track blev på 11,17 km.

Turen er tegnet i OsmAnd og opmålt til 11,1 km

Link til GPX-filen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *