Intro

Traumschleifchen er certificerede vandrestier, der i modsætning til deres storesøstre, Traumschleifen, har færre meter i højden og en mindre andel af stier. Ikke desto mindre bliver oplevelsesøjeblikkene ikke forsømt.

Stien går på højplateauet nær Langscheid og Henschhausen med tilbagevendende storslåede udsigter over slottene Gutenfels nær Kaub og Pfalzgrafenstein midt på Rhinen.

Fra udsigtspunktet “Uff’m hinner Beil” kan du se Oberwesel med Schönburg og bydelen Dellhofen.

Skilte ved Rhein-, Josef- og St. Anna-minerne giver information om minedrift langs Rhinen.

Smukt designede rastepladser, især på Sauzahn, inviterer dig til en picnic. Og endelig er en afstikker til restauranterne i regionen umagen værd.

Burg Gutenfels

Gutenfels Slot rager 200 meter over byen Kaub på et klippefremspring. Da det blev bygget i det 13. århundrede, var slottet kendt under navnet Cube, som stammer fra bynavnet Kaub. På det tidspunkt blev det brugt til beskyttelse og husede forskellige greve- og kongefamilier. I det 16. århundrede belejrede landgreve Wilhelm von Hessen og hans tropper Cube Castle i flere måneder. Takket være dets stabilitet og defensivitet blev det derefter omdøbt til Gutenfels Slot.

Trods dens massivitet kunne den ikke modstå virkningerne af Trediveårskrigen og blev så hårdt beskadiget, at den blev beordret nedrevet. I slutningen af ​​det 18. århundrede blev væggene genopbygget og gennemgik nogle renoveringer. Indtil 2006 var der hotel på slottet. Siden har det været privatejet og offentligheden er i dag forment adgang. Jf: reingau.de.

Udsigtspunktet Uff’m hinner Beil (Uff er bag økse).

Vi starter på toppen, hvor der fra Uff’m hinner Beil er en fantastisk udsigt over Oberwesel og Rhinen.

Formiddagspause og tid til at lufte tæer.

Skifer

Skiltet fortæller om skifer og om “Josef og Anna-minen”, som blev anlagt for foden af bjerget før 1890 og var i drift frem til 1950’erne. Men placeringen var ugunstig pga. oversvømmelser og minen blev nedlagt.

Der blev udvundet skifer så langt øjet rækker. For 400 millioner år siden blev leret i mudderaflejringer bragt til dette område af en stor kontinental flod. Kontinentale forskydninger gjorde, at jorden foldede sig sammen. Enorme kræfter og temperaturer virkede på lerklippen, så der skete en spaltning, dvs. klippens indre struktur blev “sorteret” på en sådan måde, at der skete en opdeling i plader. Kun omkring 10 % af lerskiferen her i Kauber Zug er så ideel, at der blev dannet tagskifer, som man kunne spalte i ca. 5 mm plader til en tagdækning, der kan holde langt over 100 år.

Vi kommer nu til udsigtspunktet Sauzahn, hvor der er den mest fantastiske udsigt over Rhinen og Burg Pfalzgrafenstein, som ligger på klippeøen i midten.

Burg Pfalzgrafenstein

Efter udsigtspunktet Sauzahn kommer vi forbi endnu et skilt, der fortæller historien om områdets udvinding af skifer.

Skiltet fortæller bl.a., at jorden, hvor minen “Rhein” ligger, blev erhvervet af Rheinische Schieferbau-Gewerkschafts den 27. april 1889 og anses for at være grundlæggelsesdatoen for Rheinminen. Rheinminen er ikke kun én mine, men en konsolidering af flere minemarker i Pützbach-dalen inkl. den førnævnte Josef og Anna-mine.

Brydning af tagskifer sker i tre niveauer, som er forbundet med et overjordisk skråspor. Materialet, der skulle bearbejdes, blev bragt til det øverste niveau, hvor driftsbygningerne med maskinhus og skærerum lå. Produktionen sluttede i 1965. Minedriftsmetoderne var forældede og for arbejdskrævende, og der var bedre betalte og sundere job inden for rækkevidde samtidig med at efterspørgslen faldt. Der kom billigere skifer fra Spanien, og der blev produceret kunstig skifer af asbestholdig eternit.

Da kun 15% af skiferen fra bjerget var egnet til tagskifer, blev der temmelig meget affald, der skulle bortskaffes. I 1968 blev der opført ​​et skiferknusnings- og læsseanlæg ved bredden af ​​Rhinen. Her blev skiferaffaldet læsset på skibe og transporteret væk til videre forarbejdning som tilsætning til cement. Salget blomstrede, så der udover fjernelsen af ​​den enorme skiferbunke i Pützbach-dalen også blev udvundet anden skifer i overjordiske stenbrud, som præger landskabet i dag. På længere sigt var det dog ikke længere konkurrencedygtigt, anlæggene blev demonteret og driften indstillet i 2017.

Det sidste stykke snor sig gennem en dal og derefter går det opad tilbage til udgangspunktet.