Turen går fra Bagenkop til Østerskovvej, lige før Bukkemose Strand og er opmålt til 15,6 km.
Turen er en del af En fodtur Langeland rundt langs kysten. Det er 2. etape.
Vi har blot valgt at gå den modsat. Vi er 10 deltagere, og der er behov for 3 biler.
Vi mødes ved busstoppestedet på landevejen lige nord for, hvor Østerskovvej går østpå ned til stranden. Her sættes passagerne af og de tre biler kører ned til stranden. De to biler parkeres og alle tre chauffører returnerer i den tredje bil.
Mens vi venter på bussen, tager vi vores formiddagskaffe og kager købt hos Pastry by Holst Riess i Humble. Derefter tager vi bussen til Bagenkop. Der er toilet i stationsbygningen.
Der er mange ting at se på Sydlangeland. I dag kommer vi forbi 9 af de 12 nedennævnte seværdigheder.
Ruten starter med at slå et sving op om Bagenkop kirke. Kirken er Langelands mindste og yngste kirke med et flot glasmosaik fra 1997.
Ruten går derefter sydpå over de to hatbakker Fredsbjerg og Åbjerg. Bænkesæt på toppen begge steder.
Vi krydser Søgårdsvej og får ved tavlen information om vandhullets landskab og liv.
Efter at have passeret Søgård passerer vi et led. (Billedet).
Endelig efter godt 3,5 km når vi kysten. Her er stier på begge sider af hegnet. Vi vælger den tættest på klinten og går derfor gennem lågen. (Billedet).
Det går opad, men snart er vi på toppen af Bredstensbjerg og kan se hen langs klinterne.
Vi følger kysten, hvor stien snor sig i forhold til klinterne.
Efter godt 4,3 km kommer vi ind i Vesterskov. (Billedet)
Efter ca. 4,5 km kommer vi til denne plet, passende til dagens frokostpause.
Vi fortsætter og kommer efter skoven ud til dette åbne stykke og op på toppen af Gulstav Klint. Herfra har vi udsigt over Gulstav Mose og videre hen til Dovns Klint.
Vi fortsætter. Det flade område ved Gulstav Mose før Dovns Klint er et af de steder, man kan opleve Langelands vilde heste.
Ved Dovns Klint er der en stor parkeringsplads, toilet og flere bænkesæt.
Efter Dovns Klint går stien ind gennem Østerskov. Pas på ikke at komme til at gå for langt. Vi skal ned på stranden, for ellers kommer vi ikke videre op langs kysten.
Billedet til højre er fra det sidste sted, det er muligt at komme ned på stranden.
Herefter er der godt 1 km på sten med Keldsnor på venstre hånd og kysten på højre. Forude kan vi se Keldsnor Fyr.
Vi går op ad Rathvej vest om fyret. Efter indkørslen er det muligt at gå langs hækken tilbage til stranden.
Ca. 250 m længere fremme går stien op i Lunden. Lunden er friteltningsområde, og der er flere mulige steder at slå telt op. Det første sted, vi kommer til, er der et bålsted med bænke omkring. (Billedet).
Vi følger stien langs klinten. Flere steder er der sti ud til kanten.
Lige før Lunden slutter, er der dette spot med bænkesæt i læ; passende til eftermiddagspausen. Vi har nu gået knapt 9 km.
Efter 9,8 km kommer vi Føllesbjerg, hvor der ligger et militært anlæg. Der er er fotografering og adgang forbudt, så ingen billeder.
Vi må uden om, og følger derfor marken rundt i kanten og går ned mod stranden straks efter det militære område.
Først et stykke langs noget beton. Derefter går det ned mod et par fiskerhuse. Her står et bænkesæt, og vi har nu gået godt 10 km.
De næste ca. 3 km går skiftevis oppe i kanten af marken og nede på stranden.
Da der er små 2 km tilbage går ruten gennem Bovballe Skov og herfra kan vi se hen til stranden ved Østerskovvej.
Den sidste lille kilometer går forbi et sommerhusområde kaldet Fredmose, hvor der er legeplads og bænkesæt.
Lige før mål passerer vi Garnhuset, som i dag fungerer som madpakkehus.
Dagens etape