Torpeløkke, Gundestrup Hestehave og Bremerhave

Turen er arrangeret som en pionertur, da der er en strækning, hvor det er usikkert, om vi kan gå.

Turen er opmålt til 11 km.

Jeg selv er med på cykel, da jeg p.t. ikke kan gå så langt.

Parkering:
Kommer du fra syd, vil det hjælpe, hvis du indtaster Pilegyden 4 og fortsætter 1,5 km nordpå til Pilegyden slår et knæk. Her i kanten af Fiskerup Skov finder du parkeringspladsen.
Kommer du fra vest, skal du dreje til højre lige efter Brændegården v. Brændegårdssøen og køre 880 m, så kommer du til knækket og parkeringspladsen er på venstre hånd, lige i knækket.

Vi starter med at gå sydpå ad Pilegyden, men drejer til venstre straks ved den første skovvej.

Der er temmelig vådt alle steder.

Vi krydser Pilegyden og fortsætter gennem den del af skoven, der hedder Torpeløkke

Vi fortsætter sydpå gennem Gundestrup Hestehave og holder pause efter ca. 3,8 km; inden vi kommer ud i det åbne område.

Efter 4 km drejer vi fra og fortsætter vestpå ad grusvejen Åbyvej.

Ruten vestpå vører os forbi gården Guldbjerggård og lidt længere fremme “aftægtsboligen”, hvor vi får en snak med ejeren, der tidligere drev Guldbjerggård, men som nu er overtaget af næste generation.

Guldbjergvej slår et sving ved gården Sønder Højbo (gården i baggrunden), og 150 m derefter ophører grusvejen , og vi er ude på Faurshøjvej.

Vi følger Faurshøjvej ca. 800 m før vi skal dreje til venstre.

Vi drejer til venstre efter Faurshøjvej 43 og følger skovvejen ind i Bremerhaven.

Skovvejen forekommer mindre og mindre i brug og mere og mere ufremkommelig.

Sluttelig mødes vi af et hegn, der spærrer os vejen.

Som det fremgår af tracket, kan vi ikke komme over til den markvej, der tydeligvis er aftegnet på kortet og kan ses på satellitbilledet.

Det er muligt at komme gennem skoven og ud til Faurshøjvej, men ikke uden udfordringer.

Efter af være kommet gennem skoven går vi hen til Ditlevlyst, hvor vi kan konstatere, at vi fint kunne være kommet ud til Faurshøjvej ad markvejen, hvis ikke det havde været for hegnet tidligere på ruten.

Vi skal nu videre og krydser Brændegårdsvej.

Kort efter at være krydset Brændegårdsvej er det tid til frokost, hvor vi må tage til takke med grøftekanten.

Vi er nu tilbage i Fiskerup Skov, og det går blot nordpå indtil vi når bag om Brændegården og ud på Pilegyden.

Vi krydser kvægriste to-tre gange, før vi er ude på Pilegyden. Her drejer vi til højre og efter ca. 500 m er vi tilbage ved bilerne.

Tracket er blevet noget længere, da jeg har cyklet lidt frem og tilbage. Den optegnede tur var på 11 km.

Der vil formentlig ikke være etableret gennemgang til markvejen på Ditlevslysts jorde. Da det er en privat skov, hvor man efter loven kun må færdes på etablerede stier, må jeg anbefale, at I dropper afstikkeren og i stedet fortsætter op ad Faurshøjvej. GPX-filen er den redigerede tur, som opmålt ender på 10 km – altså uden afstikkeren.

Link til GPX-filen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *