Fiskerup Skov – Langeskov Gods

Turen starter i Fiskerup Skov og går østpå gennem Hundstrup Storskov til Langeskov Gods, hvor vi vender og går vestpå gennem Rødkilde Skov tilbage til Fiskerup Skov.

Turen er tegnet i OsmAnd og opmålt til 10,9 km (rød streg).

Vi forsøger – uden held, om vi kan undgå asfaltvejen den sidste kilometer (blå streg).

Nederst i artiklen er der link til to GPX-filer. En til dagens rute og en til en forbedret version af samme tur.

Der er en parkeringsplads, hvor Pavegyden slår et skarpt knæk.

Parkeringspladsen er ofte brugt af biler med hestevogne.

Ved parkeringspladsen står også et skilt, der fortæller, at Bøgebjerg Lokalråd har etableret flere stier i området.

Find dem her.

Vi går ca. 150 m sydpå og drejer til venstre ind i skoven,

Her følger vi skovvejen godt en kilometer, før vi drejer til venstre 300 m derefter til højre.

Efter godt 2 km ad ruten er vi ude af skoven.

Vi kommer ud på Kraupvej ved dette skilt.

Vi skal kun 400 m op ad Krarupvej, før vi skal dreje til højre.

Som det kan ses på den blå streg, holder vi pause 400 meter efter, vi er drejet fra Krarupvej.

Her, hvor vi drejer til højre, ligger et noget særpræget hus. Selv brændeskuret er bygget som et tårn.

Villaen på Krarupvej 18 i Stenstrup er opført i 1993 og indeholder 3 værelser, et køkken og et badeværelse fordelt på 183 m2. Kilde: dingeo.dk.

Oven for huset, oppe i skoven ligger nogle store sten – passende til dagens første pause.

Vi fortsætter igennem Storskov – en dejlig skov.

Efter godt 5 km kommer vi til Langeskov Gods.

Vi drejer til højre, før vi når bygningerne.

Vi er nu kommet rundt om parken og følger derefter Hundstrup Å.

Det er en dejlig sti, og der er et pragfuldt view ud over markerne.

Vi kommer til at gå for langt, helt op forbi hochsitzen. Se den blå streg på kortet.

Vi skal dreje af til venstre (højre, fordi vi går for langt og nu kommer nordfra) og styre mod hullet i stendiget.

Vi kommer nu ind i Rødkilde Skov, og ret derefter passerer vi et fodringssted med roer og et saltsten til vildtet at slikke på.

Vi kommer igen ud til Krarupvej, som vi må følge ca. 150 m, før vi drejer til venstre op ad grusvejen.

Her ligger flere særprægede huse og også flere uafsluttede projekter.

Vi drejer fra grusvejen efter nr. 23 og følger nu en sti rundt om søen. Vi er nu tilbage i Fiskerup Skov.

Her et kig tilbage på Krarupvej nr. 23, der ligger ned til søen.

Efter godt 8 km er det tid til frokost.

Vi kommer nu ud til den nord-sydgående sti, og efter ca. 200 m drejer vi til højre ad en trampesti. Se billede, den er nem at overse. Den fører ned til en låge og videre gennem skoven.

Det går pænt ligeud.

Med udsigt til at skulle gå en kilometer ad asfalteret vej, beslutter vi os til at forsøge, om en skovvej til højre fortsætter parallelt med vejen.

Det gør den ikke, men vi finder dog over flere vandløb og over til den næste sti og ud til Pavegyden.

Her går det så bare op ad den lidet trafikerede vej, op til parkeringspladsen.

Her ses den trackede tur, som altid løber op i flere kilometer.

Nogle gange går vi lidt forkert, og andre gange er der noget, vi skal se eller noget, vi skal af med. Og i øvrigt er min Garmin gavmild med kilometerne.

Link til den blå rute, som går med uret rundt.

Link til den røde rute, som er en forbedret udgave og går mod uret rundt.

røde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *