Turen op til Burg Eltz er den femte af vores 9 vandreture i Hunsrück.
Der findes en traumpfad – en drømmesti, der hedder Eltzer Burgpanorama (rød rute). Den er annonceret til at være på 12,7 km.
Varighed: 4 timer | Opstigning: 394 hm | Nedstigning: 394 m | Det højeste punkt: 292 m | Dybeste punkt: 90 m.
Vi har dog valgt blot at gå op til borgen og tilbage samme vej (blå rute), en tur på et par kilometer, men som tracket alligevel løber op i 8,5 km.
Find alle 9 ture ved at søge på Hunsrück.
Traumschleife og traumpfad
Der er i Hunsrückområdet 111 drømmesløjfer. Alle ture er beskrevet med længde, sværhedsgrad, tid det tager at gå turen, hvor mange højdemeter, hvor der er restaurant, café etc., og hvor man kan parkere. Alle ture har desuden fået stjerner af det tyske vandreinstitut og er tildelt forskellige prædikater. Der er en samlet oversigt, men også individuelle foldere med alle ture.
I Rhin-Mosel-Eifel-regionen kalder de deres vandreruter for drømmestier. Her er der 27 cirkulære vandrestier i dagsturformat, som fører dig gennem tæt skov og vulkansk landskab, over høje plateauer og stejle vingårdskråninger, forbi middelalderlige paladser og slotte og præsenterer en spektakulær udsigt over Rhin- og Moseldalen.
Info Traumpfad Burg Eltz Panorama
Umiddelbart efter start fra landsbyens forsamlingshus i Wierschem, kan du nyde de åbne vidder på Mosel-plateauet.
Det går støt op ad bakke på naturlige stier, som til sidst belønnes med en storslået udsigt over Elzbachtal og Pyrmont Slot.
Fortsætter du gennem Eltz-skovene, når du snart floden Elzbach, som snor sig i utallige sløjfer.
I det videre forløb forbindes stien med Moselhöhenweg, som først fører dig gennem en daleng og til sidst til en bakke.
Langs de forrevne klipper er der en betagende udsigt over det eventyrlige Eltz Slot. Efter udflugten ind i middelalderens borg, fortsætter turen i den storslåede natur og gennem Elzbachs varierede ådal og yndefulde krogede egeskove, inden Ringelsteiner-møllen inviterer til et stop.
Frisk forstærket følger en vidunderlig, men stejl opstigning, som gang på gang belønner dig med smukke udsigter og til sidst fører tilbage til det brede Mosel-plateau.
Efter du har passeret Tholeisterhofs læhegn, fortsætter du ind i Kerner Bachs stille dal, som på skift følges af små skove og brede marker.
Tilbage i Wierschem er det værd at tage et sidste kig på det lille Antonius-kapel i udkanten.
Vi kører til Rigelsteiner Mühle og parkerer.
Herfra starter vi vores tur til Burg Eltz.
Måske kan man se, at stien foran Ed er skredet ned pga. heftig regn.
Ellers er det den smukkeste vandring gennem “junglen”.
Pludselig åbenbarer Burg Eltz sig foran os.
Eltz Slot, som er mere end 850 år gammelt, ligger vidunderligt gemt i Elzbachtal, midt i den uspolerede natur. Slottet undslap ødelæggelsen ikke kun under Trediveårskrigen, men også under Pfalz-følgekrigene. Derfor er Eltz Slot et af de få slotte i Rhin-Mosel-regionen, der aldrig er blevet ødelagt.
Et besøg på Eltz Slot er en rejse gennem otte århundreders historie, hvilket afspejles i rummenes arkitektur og deres indretning. En guidet tur gennem de autentisk indrettede opholds- og soveværelser, våbenhus og riddersal samt jagtstue og køkken er en særlig oplevelse med middelalderlig stemning. I kælderen på Eltz Slot er der også et af de vigtigste private skattekamre med en samling af guld- og smedejernsarbejder samt smykker, porcelæn og våben. Læs mere …
Det er Corona-tid, så vi bliver lukket ind i hold, og køen snegler sig rundt oppe på borgen. Her udsigt ned til en del af bygningen.
Vi er nu kommet ind i den indre gård og heldigvis passer det med, at næste rundvisning foregår på engelsk. Se, hvordan der ser ud inde i borgen.
Lidt pudsigt, at den sidste havdel af højdekurven ikke er et spejl af den første halvdel, når nu vi gik den samme vej tilbage.
Vores Burg Eltz-tur var hverken en drøømmesløjfe eller et drømmespor, men er alligevel taget med, for at inspirere til at gå den fulde Burg Eltz Panoramtur på 12,7 km.
Vores tur blev tracket til 8,37 km, fordi mit Garmin Fenix 5S pro har været tændt al den tid, vi har gået rundt på borgen.