Introduktion til, hvem vi er, hvordan vi har arrangeret rejsen, og hvordan vi har planlagt vandreturen på Fishermen’s Trail, finder du i første artikel.
Nederst i artiklen er der link til GPX-filer og min pakkeliste.
Der er ikke langt til Aljezur, men vi skal lige et sving ud til kysten, så vi kommer op på 21,33 km på trods af, at ruten i OsmAnd er optegnet til 17,8 km.
Som det ses på kortet her, afviger vi et par steder fra den officielle rute. Mere herom, når vi kommer dertil.
For det første ligger vores logi en lille kilometer øst for ruten, så efter at have provianteret i det nærmeste minimarked går vi vestpå og finder ind på sporet.
De første par kilometer af stien, som fører ud til kysten, er sand, sand og atter sand.
Så når vi kysten – og hvilket smukt syn
Fotos af to skorpioner i kamp i lys
og i skygge
Efter 3,5 km kommer vi til Ponta da Atalaia, et klippefremspring med en historisk betydning.
Den berømte I bn Qasī , en sufimester, opførte i 1130 en fæstning, ribāt, et islamisk religiøst kompleks med vagttårn, flere moskeer og en madrasa. Fæstningen har været beboet af muslimske krigermunke, som havde aflagt fattidomsløfte til Ibn Qasī. Maurerne blev siden drevet ud af Portugal af kristne riddere. Jf. Wikipedia og Tripadvisor.
Læs mere om, hvad de arkæologiske udgravninger har afsløret.
Vi finder skygge i en af fæstningens ruiner og nyder vores formiddagspause.
En sukkulent, der vokser overalt og breder sig som et tæppe. Jo mindre vand, den har til rådighed, jo mere rød er den. En søgning fortæller, at det skulle være en Carpobrotus edulis eller carpobrotus chilensis.
Carpobrotus edulis er en jordkrybende plante med saftige blade i slægten Carpobrotus, hjemmehørende i Sydafrika. Det er kendt som sur figen, isplante eller motorvejs isplante. I Sydafrika blev det tidligere omtalt som hottentot-figen, men dette udtryk blev betragtet som racistisk. Jf. Wikipedia.
Praia do Medo do Forte Santa
Praia de Coelha – endnu et surferparadis. Tjek her, hvordan her ser ud en sommerdag.
Lidt længere nordpå kommer vi til Praia de Monte Clerigo og en enklave af huse, surfskole og et par restauranter.
Fishermen’s Trail går, som det fremgår af kortet, ikke ned til stedet, men det kan bestemt anbefales at spise frokost her.
Vi kommer ned i surfer-oasen ad trapper og finder den første restaurant lige nedenfor til højre.
Selv på dette tidspunkt af året, er der fuldt booket på denne restaurant, men vi finder plads ved den næste, hvor der også er meget travlt.
Efter surfer-oasen kommer der et langt stykke, hvor vi må gå i kanten af vejen.
Efter det lange lige stykke skal vi ned til en dam. Stien går officielt ind gennem et villakvarter, men vi smutter til venstre ad en grussti ned til dæmningen. Her muntrer tre guttere sig med at springe i vandet.
Vi fortsætter østpå.
Det er varmt, og her hvor vi er nået ud til vejen, der fører ned til Aljezur finder vi skygge til en kort pause.
På kortet kan I se, at der langs den befærdede vej løber en trampesti parallelt med vejen, og at vi efter ca. 600 m skal følge en sti ned til byen.
De sidste par kilometer ned til Aljezur.
Aljezur
Stien fortsætter i samme niveau bag om byen, men vi skal til højre op på toppen, hvor vores logi skal findes.
Vi er varme og trætte. Her er Dorte som den sidste kommet op ad den stejle bakke, og vores hus ligger bare 75 meter derfra.
Gennem AirBnB har vi lejet dette hus for to overnatninger.
Vi har som sagt valgt at tage en restitutionsdag i Aljezur.
Aljezur er en lille købstad med hvidkalkede huse og brostensbelagte gader. Byen ligger på tværs af en frugtbar floddal, berømt for sine søde kartofler, og er domineret af ruinerne af et maurisk slot fra det tiende århundrede, som ligger på toppen af en smal og meget stejl brostensbelagt bakke. Adgang til ruinerne er gratis, og udsigten fra toppen af bakken er spektakulær.
På den ene side af floden er den gamle bydel, som kan dateres tilbage til det tiende århundrede, da maurerne først slog sig ned her. Kristne hære erobrede byen i 1246 og fem århundreder senere, da Aljezur var fyldt med malaria, beordrede biskoppen af Algarve byens indbyggere til at flytte til den anden side af floden for at undslippe sygdommen. Kilde: travel-in-portugal.com.
Vi finder en god fiskerestaurant og får de lækreste skaldyr og friskfangede fisk.
Den optegnede rute
Dagens etape var opmålt til 17,8 km.
Dagens track
Tracket endte på 28,35 km
Min pakkeliste
Restitutionsdag i Ajezur
Vi får vasket og tørret tøj, slentret rundt i byen, gået på marked, købt ind og elles nydt solen og roen på toppen af Aljezur. (Surfertøjet øverst oppe tilhører de logerende i huset oven for os).
