Fishermen’s Trail: Fra Aljezur til Odeceixe

Introduktion til, hvem vi er, hvordan vi har arrangeret rejsen, og hvordan vi har planlagt vandreturen på Fishermen’s Trail, finder du i første artikel.

Nederst i artiklen er der link til GPX-filer og min pakkeliste.

Vi kommer op på 21,13 km på trods af, at ruten i OsmAnd er optegnet til 18,2 km.

Vi følger den officielle rute til punkt og prikke undtagen lige før Rogil, hvor ruten nu går ad vejen i stedet for i zigzag igennem bevoksningen parallelt med vestfor.

Det er en ualmindelig smuk morgen med dis ud over Aljezur.

Efter at have pakket og forladt vores logi, tager vi morgenmaden på en lille, lækker café i byen. Caféen hører til en usædvanlig lækker bagerforretning, hvor de tilmed bager glutenfrit brød to gange om ugen.

Vi går ud ad byen og efter at have gået over floden og passeret en herberg for hjemløse hunde (de gør højlydt) går det opad.

På toppen puster vi ud og holder en lille pause, mens nogen skal bag en busk.

Så går det eller bare derudaf, og vi går og går. Det er ikke til at finde et sted med skygge, hvor vi kan holde pause.

Endelig finder vi et sted lidt væk fra stien, hvor vi kan holde pause i skygge og med stikkende græs som undelag.

Vi kommer nu til det sted, hvor stien er omlagt, og vi blot skal blive på den lige grusvej frem til Rogil. Se kortet.

Her går vi ind i Rogil. I byen er der flere muligheder for at spise frokost. Vi fandt en meget lækker café, Pão do Rogil, som er en lille familieejet virksomhed, der både bager brød af mange forskellige kornprodukter, kager og småkager. De er alle lavet i hånden og bagt i en brændeovn.

De bruger de bedste råvarer og prioriterer lokale produkter som søde kartofler, mandler, johannesbrød og figner. Man kan finde deres konditori og deres butik i Rogil, på Costa Vicentina, i Barlavento Algarvio, men de sælger deres produkter i hele landet. Blandt dem gourmet- og købmandsvarer med økologiske og håndværksmæssige produkter såsom urtete, olier, syltetøj, likører, blandt andre. Læs mere og se deres lækre produkter på paodorogil.com.

Lige uden for Rogil skal vi til venstre for kort derefter ved kanalen at dreje til højre. Stien følgerkanalen de resterende godt 10 km frem til Odeceixe.

I følge guidebogen skulle der i 2019 være anlagt en anden rute, men vi besluttede at fortsætte langs irrigationskanalen, da vi jo nok kunne regne med, at stien måtte være vandret.

Vi passer flere kæmpe marker med planter, vi ikke kender.

Vi må tættere på for at finde ud af, hvad det er for planter. Deres blomster er kæmpe store. 12-15 cm. En planteapp, foreslår Konge protea.

Endelig et sted med skygge til en pause.

En slags sluse, der regulerer vandniveauet

Et appelsintræ med umodne frugter.

Og en palme i udkanten af Odeceixe.

Odeceixe

Odeceixe, Algarves nordligste kystbebyggelse før Alentejo, er en indtagende lille by, der klæber sig til den sydlige side af Ribeira de Seixe-dalen, der deler de to regioner. Jf. loneyplanet.com.

Vi skal ned ad trappen og ned i bunden af byen for at finde vores logi.

Udsigten fra vores altan.

Cecilie vover at bestille blæksprutte.

Aljezur - Odeceixe

Den optegnede rute

Dagens etape var opmålt til 18,2 km.

Link til GPX-filen.

Dagens track

Tracket endte på 21,13 km

Link til tracket.

Min pakkeliste

Link til min pakkeliste.

Link til 6. etape, der går fra Odeceixe til Zambujeira.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *