Vi har været på øen Penang siden i går. Øen er forbundet med en af sydøstasiens længste broer. Vi havde forestillet os, at nu kom vi til et mere remote sted, men nej, her er både sekssporede veje og kæmpe skyskrapere. Igen kørte vi bare op foran hovedindgangen til hotellet (Eastern & Oriental) og overlod kufferter og bil til conciergen. Efter velkomsdrinken i lobbyen fik vi anvist vores værelse, som viste sig at være en suite. Aldrig har vi oplevet noget lignende. Morgenmaden på hotellet er nok ogsaa det mest overdådige, vi har set. Det hele er jo betalt hjemmefra, så det trykker ikke valutabeholdningen. Vi er dog for fedtede til at spise på hotellet, og det er også sjovere at gå rundt i byen og udsøge os en restaurant.
Selvfølgelig skulle det være en seafood restaurant. Jeg pegede en fisk ud og kort tid efter lå den på et fad på bordet.I dag startede vi med at køre øen rundt, ca. 80 km. Vi gjorde holdt ved en vig af den slags, man ser i turistreklamer, og som man kan have helt for sig selv, men hvad man ikke ser på reklame- billederne er alt det affald, som er efterladt eller skyllet i land. Vi fortsatte øen rundt og hjem til hotellets swimmingpool.
Her til aften gik vi ud i byen for at finde en ikke for gadekøkkenagtig og ikke for dyr restaurant. Det blev til en indisk restaurant.
På vejen kom vi forbi en frisør, og da Ed ikke havde nået at blive klippet inden vi tog afsted, lod han en ældre inder klippe ham korthåret – meget bedre, end jeg plejer at kunne. Og tænk, så kostede det kun 10 ringgit, hvilket svarer til 16,40 kr.