Korsebølle – Rudkøbing

Vi er nået til den 5. etape af Langeland rundt. For to år siden gik vi den “rigtige” vej rundt – alle 10 etaper. Nu går vi den modsatte vej. Dvs. vores 5. etape svarer til “En fodtur Langeland rundts” 6. etape.

Vi tog bussen i Rudkøbing kl. 8.58 og var ved Korsebøllevej kl. 9.14. Herfra gik vi de 3 km ned til stranden, hvor etapen, som er på 12 km, starter. Dvs. turen er på 15 km i alt. 

Meget af ruten går på stranden over rullesten og langs skrænten i kanten af knoldede, pløjede marker og er på den måde nok den mest trælse etape af Langeland rundt. 

Vi pressede os selv til at vente med formiddagspausen, til vi efter godt 7 km nåede Pæregård Stand, hvor vi vidste, der var et bænkesæt i forbindelse med et par sheltere.

 
På vej ud på Næshoved

Det smukkeste sted på ruten er Næshoved.

På spidsen af Næshoved

Frokosten blev indtaget i kanten af en mark med udsigt til Langelandsbroen.

Det sidste stykke følger Øhavsstien og er en fin varieret sti.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *