Skarø

Når Annie siger: “Vi ror til Skarø”, så ror vi til Skarø, for hun har tjekket, at vi har medstrøm ud og hjem, hvis vi ror ud ved 9.30-tiden og hjem efter kl. 14. Sådan gik der en hel dag d. 10 marts 2020 i det skønneste solskin.

Vejret: 4-5 grader og 3-4 m/sk

Vi lægger ud fra Troense Kajakklub kl. 9.40 og ror først forbi Ventepose Mølle

Efter Hejrebugten og Vindebyøre kan vi se Svendborg med den blå dok, de gule pakhuse og de røde kirketårne.

Derefter runder Skansen og kan nu se Svendborgsundbroen.

Er I heldige, måder I måske Delle, Svendborgs aktuelt største turistattraktion på vej til broen.

Vi fortsætter, og efter ca. 7½ km (halvvejs til Skarø) er det passende med en pause på Saksenborg.

Derefter er det bare derudaf, forbi Bækkehave Fyr og Vornæs. Det er muligt at køre til Vornæs, parkere og sætte kajakkerne i der. Se linket til Vornæs.

Hold øje med skibstrafikken og især færgerne.

Så nærmer vi os Skarø. Der er en fin sandstrand til venstre for havnen.

På havnen er der fine bænkesæt, så vi nyder vores frokost og forestiller os den leben, der plejer at være en sommerdag.

Derefter går vi en tur op til gadekæret. Der er ikke åbent i Skarø Is, så vi går en tur ned ad Østerhovedvej.

Så er det ellers hjemad igen. Vi styrer tilbage til Vornæs, men efter fyret skrår vi over til Iholm. Der ser ud til at være sol på vore yndlingsspot på Iholm.

Klokken er mange, og vi styrer den lige vej tilbage til basen i Troense. Det blev til 30 km i kajak og små 2 km på Skarø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *