Skovene vest for Gudbjerg

I dag skulle skovene vest for Gudbjerg tjekkes ud. Vi parkerede langs vejen lige øst for Sortemosevej 60.

Lige her starter ruten. Vi går nordpå gennem Dyrehaveskoven.

En let lag sne og sol får det hele til at fremstå eventyrligt og noget mere pittoresk, og turen varer endnu længere pga. de mange fotos, vi skal tage.


Efter et par kilometer når vi Krøsevej. Her drejer vi til venstre og passerer en hesteejendom.


Ret derefter følger vi stien ind i Gudbjerg Skov.


Vi drejer til højre efter små 500 m. Her ser vi en flok rådyr for enden af stien. 

Da vi kommer derned, får vi forklaringen. Vildtet bliver fodret med kålroer.


Vi fortsætter til venstre, og efter ca. 200 m drejer vi igen til venstre. 


Vi passerer dette sted igen på hjemvejen.

Efter godt 1 km når vi Skovvej, en asfalteret vej, som vi følger ca. 400 m. Her drejer vi til venstre ad en – efter kortet at dømme – blind skovvej ind i Præsteskov.

På hjørnet står en opslagstavle, hvor vi blandt andet kan læse, at en børnehave fra Gudbjerg er i skoven hver dag mellem kl. 9 og, så vidt jeg husker, 12. Nok ikke søndag, for vi ser dem ikke.

Kortet viser den GPX-fil, jeg havde tegnet hjemmefra (rød), og den rute (blå), vi endte med at gå.

Det kan betale sig at tage en tur op ad denne blinde vej, for efter ca. 500 m åbenbarer der sig det smukkeste syn.

Der er bænkesæt både nede ved søen (til højre i billedet) og lidt oppe med udsigt over søen. 

Vi vælger de to med udsigt over søen; passende til dagens formiddagspause.

Herfra fortsætter vi lidt længere, hvor det ser ud til, at en skovbørnehave eller andre børn holder til. Der er både gynger, hytter og bålplads.

Her vender vi om og forsøger at finde en sti nordpå. Det har vi ikke det store held med, så vi kommer lidt off path. 

Det kan ikke anbefales, og det er jo sådan set også forbudt i en privat skov.

I må tilbage ad skovvejen til den asfalterede vej. Der går en sti til venstre, lige før I når asfaltvejen. Den kan I jo prøve. Ellers er det ret til venstre, efter I er kommet tilbage på asfaltvejen.

Vi går også op ad den blinde vej i den del af skoven, der hedder Skramsvænge. Den viser sig nu IKKE at være blind, men hvor den ender, vides ikke.

Vi vender om og går tilbage. Her drejer vi til venstre og passerer nu Stokkebæk. Ret derefter forlader vi skoven og må op ad en lige markvej, til vi når Grøftehavevej.

Her drejer vi til højre og når efter 3-400 m den mere befærdede Mullerupvej med skoven Skovløkke på begge siden. 

Den følger vi og når snart Mullerup Gods med den røde hovedbygning (til venstre i billedet) og de gule avlsbygninger.

Her ville vi gerne have været tættere på, men det er ikke muligt.

Lige inden Mullerupvej drejer skarpt til højre, går der en skovvej ind til højre ind i Mullerup Skov.

Vi følger skovvejen direkte sydpå ca. 1,5 km, indtil vi kommer ud på asfaltvejen “Skovvej”. Her skal vi blot 100 m til venstre, før vi igen kan fortsætte sydpå ad en markvej.

Efter 5-600 m er vi tilbage på det stykke skovvej, hvor vi tidligere har gået. Lidt fremme finder vi en stak stammer i solen; passende til dagens frokostpause.

Der er et par parallelle skovveje østpå. For ikke at gå tilbage, fortsætter vi sydpå og tager den næste skovvej østpå. Et godt valg, for her er skoven på højre side så åben, at solen trænger igennem og varmer os.

For enden af skovvejen drejer vi til højre og følger markvejen, til vi når den asfalterede Knøsevej. Her kan man fortsætte lige over, men vi vælger at gå ca. 70 m til venstre, før vi går ind i Dyrehaveskoven og fortsætter sydpå.

Der er flere muligheder. Se kortet. Da vi når ud på Sortemosevej og kan se bilerne, går vi lidt tilbage og prøver, om vi kan følge en skovsti parallelt med. Det har vi ikke det store held med. Her må vi igen gå off path og springe over vandløb, før vi træffer en skovvej, der kan føre os tilbage til Sortemosevej. Poul forsøger igen at tage en skovsti parallelt med Sortemosevej, men den fører ham også off path.

På det øverste billede kommer han ud af skoven samme sted, som vi gik ind, da vi startede dagens tur.

GPX-filen er den rute, der ses som rød på kortet længere oppe.


Efter dagens erfaringer har jeg tegnet en mere anbefalelsesværdig tur på små 14 km. Der kan stadig skæres af både her og der, men gå ikke glip af Dyrehaveskoven og den blinde vej op til søen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *