Turen går i dag fra Troense til Svendborgsundbroen og retur. En tur på 10 km.
Vejret skiftede mellem sol og overskyet, 3-4 m/sk., medstrøm ud og modstrøm hjem.
Har du ikke roet omkring Svendborg før, kan jeg stærkt anbefale at høre audioguiden “Fortællinger fra Svendborgsund”. Den er resultatet af et samarbejde mellem Svendborg Museum og Svendborg Havn. Det er Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum, som har skrevet manuskriptet og lagt stemme til. I audioguiden vil du bl.a. kunne høre historierne om Weber-familiens villaer og deres kryoliteventyr, Emma Gads syn på badehoteller som det i Troense, søfartsøen Thurø og værftsarbejderne på Svendborg Værft – og meget mere.
Du kan lytte til fortællingerne via appen Useeum. Appen er gratis at hente. Derefter skal du blot søge på Svendborg og vupti: Så er du på sejltur i historien. God fornøjelse
Jeg ror nordpå op langs Tåsinges kyst, over bugten ved Pilekrogen, Hejrebugten og runder arkitekt Webers hus (billedet).
Læs evt. mere om familien Webers betydning for Svendborg.
Jeg går i land lige under broen. Der løber en sti langs med kysten.
Lige til venstre (vestpå) står et nyt bænkesæt.
50 m længere fremme står disse to bænke.
Her holder jeg pause og spiser min aftensmad.
Så går det hjemad igen.
Her passerer jeg havnen i Vindeby, som nyligt har fået forlæget sin mole.
Og her nærmer jeg mig Skansen, som er et yndet udflugtsmål.
Sejlrenden øst om Tåsinge. Her sejler et af marinehjemmeværnets skibe forbi.
Her passerer jeg Ventepose Mølle.
Ventepose Vandmølle var fæstemølle under Valdemar Slot og hører stadig under godset. Navnet ventepose henviser muligvis til den ventetid, der ofte var forbundet med at få malet sit korn, da der ikke altid var vand nok til at holde møllen i gang. Vandet til mølledammen kommer ikke fra et åløb, men fra kilder i dammens bund og skråninger. En anden mulig forklaring på navnet ventepose er dens tilknytning til vandet. Bønderne kunne kun sejle dertil ved højvande, hvorfor mølleren hejste en vimpel/pose op i en stang og signalerede derved, at både møllen og vandet var klar til at modtage korn. Endelig kan navnet hentyde til strømforholdene, hvor bådene kunne sidde fast i såkaldte ”poser”, som man ikke kunne komme ud af. Alle tre muligheder vidner om, at bønderne måtte besidde en vis portion tålmodighed inden de kunne få malet deres korn. Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.
Hjemme i Troense igen.