Vejstrup Ådal klædt i hvidt. Det er nok sidste chance, før sneen smelter, og det bliver forår.
Tag med journalist Preben Dahl til Vejstrup Ådal og hør naturvejleder Emil Sanderhof fortælle begejstret om ådalen eller gå turen selv.
Vi parkerer ved Vejstrup Kirke (indtast Egemosevej 2, Vejstrup). Parkeringspladsen er forbeholdt kirkens gæster, så man skal nok ikke vælge at parkere der i kirketiden.
Herfra går vi sydpå til Vejstrupgårds Allé og drejer til højre. Efter ca. 150 m og lige inden, vi når indkørslen til Vejstrupgård, går vi til venstre ned mod Vejstrup Vandmølle. Hvis man kommer sydfra, står der “Ingen adgang – Privat”. Fra den anden side er der kun et skilt med “Hund i snor”, så hvis man gerne vil se vandmøllen fra den anden side, må man angribe den nordfra.
Sådan ser den planlagte tur ud.
Vi fortsætter op mod hovedvejen, Nyborgvej, som vi krydser. På den anden side af vejen følger vi skovvejen længst til venstre. Følger man den i midten, kommer man til det fineste shelter med bålhytte, og følger man trapperne og stien længst til højre kommer ned til en bålplads og en spejderhytte. Alle veje fører videre ned langs Vejstrup Å.
Herefter er det blot at følge stien. Det første stykke er stien pæn bred, men efter et åbent stykke, hvor der går heste, bliver stien smallere og slynger sig ud og ind og op og ned mellem træerne.
Billede fra det første stykke.
Her forlader vi det åbne stykke, hvor der går heste.
Herefter bliver stien smallere.
Der er glat flere steder, og på andre tidspunkter af året kan der nogle steder være godt mudret.
Efter ca. 2,7 km langs åen, drejer stien skarpt til højre. Vi følger stien over åen.
Hvis man i stedet går lige ud, er det muligt at blive på den venstre side af åen og finde vej ud til Strandvejen.
Vi har gået den vej i foråret 2018 (billedet til venstre), hvor det var meget svært at finde en egentlig sti, men måske ser det bedre ud i dag. Det vides ikke.
Vi vælger derfor at følge stier, der er markeret på kortet. (Billedet til venstre).
Vi fortsætter op til Ågårdsvej. Her går Øhavsstien til højre ind mod Svendborg, men vi drejer til venstre.
Her passerer vi en gård på venstre hånd og fortsætter ligeud ind i skoven. Der er et skilt, hvor der står “Privat vej”, men der står ikke “Adgang forbudt”, så vi fortsætter og følger stien, indtil den munder ud i Skårupøre Strandvej. (Billedet til venstre).
Vi fortsætter ad Skårupøre Strandvej. Lige efter vejen går over åen, kan vi se den sti, man ville komme ud af, hvis man havde holdt sig på den venstre side af åen.
Hvor Strandvejen drejer skarpt til venstre og forlader kysten, går vi ned på stranden og finder et velplaceret bænkesæt; passende til en pause.
Derefter fortsætter vi langs stranden.
Du kan enten bare gå langs stranden eller tage stien, der løber parallelt med.
Efter ca. 700 m står vi pludselig foran en imponerende allé. Alléen fører såmænd bare fra stranden og op til Tiselholt.
I klart vejr kan vi se hele vejen op til hovedbygningen.
Navnet Tiselholt betyder skoven med tidsler, og gården fik sit navn efter den jord, hvorpå den blev bygget.
Under Grevens Fejde (1534-1536) brændte en gruppe borgere fra Svendborg Tiselholt af.
En ny hovedbygning blev opført et stykke væk fra gårdens oprindelige beliggenhed.
Vi fortsætter langs stranden og passerer kort efter et fint lille lysthus. Vi er nu cirka halvvejs, så det kan også bruges som pausested.
Vi fortsætter ad stien, som løber langs marken og kommer snart ind i skoven. Der er en sti til venstre langs med kanten af skoven, men vi fortsætter blot 50 m forbi et par kajakker og en jolle til en noget bredere skovvej, der leder direkte op til Tiselholt.
Til venstre kan I se de prægtige avlsbygninger.
Først når vi fortsætter til højre, kan vi se selve hovedbygningen inde til venstre.
Ret derefter forlader vi Tiselholt ad en nyere og meget smuk allé.
Efter alléen er det bare lige ud 2 km ad asfaltvejen op til Vejstrup.
På begge sider af Tiselholtvej er der frugtplantager, så langt øjet rækker.
