Turen i dag startede på Brugsens parkeringsplads i Skårup. Herfra gik vi nordpå forbi Skårup Fri Fagskole. Se kort nederst i opslaget. På marken lige efter står tre heste. Man kan se, hvordan de er lavet fra “skelet” til færdig figur.
Hvor Øhavsstien drejer østpå. |
Ca. 800m oppe ad Klingstrupvej kommer Øhavsstien ind fra den modsatte side og drejer mod øst. Vi følger Øhavsstien.
Efter ca. 500m går stien nedad. Lige inden, man går ind i skoven, er Øhavsstien omlagt og går nu i stedet opad og syd for skoven. Det anbefales at følge Øhavsstien. GPX-fil. Vi valgte i stedet at dreje mod venstre og følge markvejen.
Markvejen, der fører ned til herregården Vejstrupgård. |
Stien ned mod ådalen. |
Lige inden vi når herregården og efter en høj bøgehæk, går der en sti (privat) ned mod ådalen.
Vejstrup Vandmølle med herregården Vejstrupgård i baggrunden. |
Fra vandmøllen er der kun 200 m op til Nyborgvej. Den krydser vi og vælger den midterste sti, fordi den fører direkte ned til et dejligt shelter. Er det ikke optaget, kan I nyde jeres formiddagskaffe ved et af de to bænkesæt under tag.
Spejdernes shelter. Kan bookes på shelterapp’en. |
Her krydses åen og dalen forlades. |
ad den gamle kirkesti.
Muligvis kan I gå ligeud hele vejen.
Alternativt kan du parkere ved Vejstrup Kirke, gå forbi Vejstrup Vandmølle, ned gennem ådalen til stranden og langs kysten til Nyskov. Derfra går der en skovvej ind i landet. Skovvejen svinger rundt forbi herregården Tiselholt. Derfra følger du alléen op til Tiselholtvej, som du følger op til landevejen og tilbage til udgangspunktet.
1 Kommentar on “Vejstrup Ådal”