Caroline Amalielund – Græsholmene – Margrethelund

Vi mødes på parkeringspladsen over for Føtex. Herfra går vi ud af indkørslen i det nordvestlige hjørne og drejer til højre ad Dronningholmsvej og går videre op ad Kongebakken. Se kort nederst i opslaget. Efter nr. 20 drejer vi til højre forbi spejderhytten. Derefter går vi ind i Kolonihaveforeningen Christianshøj, hvor vi følger Langelinje til enden. Her drejer vi til højre og finder trappen til venstre ned til Caroline Amalievej. Her drejer vi til venstre og går ind i Caroline Amalielund, også kaldet Rottefældeskoven.

Vi følger stien, der går langs med den lange sø. For enden drejer vi til højre over går over bækken.

Der, hvor den deler sig i to, vælger vi den højre, den mest kuperede. Begge stier mødes, lige før vi skal krydse Tvedvej.

Vi fortsætter på den anden side af vejen.

Stien snor sig gennem skoven og Trappebæksengen. Vi passerer enden af Trappebæksvej og tager den næste sti til højre, som munder ud i Avernakøvej.

Her fortsætter vi nordpå ad Bjørnøvej, slår et knæk til venstre mellem nr. 77 og nr. 100 og til højre igen for at komme ud til Hellet, som vi følger til enden. Her må vi lidt op ad vejen, før vi kan fortsætte nordpå ad cykelstien, der fører os sikkert under Ring Nord.

På den anden side af Ring Nord må vi en slag længere nordpå for at komme parallelt med omfartsvejen og over til Græsholmene.

Lidt oppe ad Porthusvej følger vi stien, der går ind i skoven til venstre.

Vi er godt kaffetørstige, så vi finder nogle træstubbe og holder pause.

Vi fortsætter vestpå gennem Græsholmene, indtil vi når Grønnemosevej. Her går vi til venstre og krydser dermed Ring Nord igen.

På den anden side kommer vi nu ind i Margrethelundskoven.

Vi følger stien rundt og når på et tidspunkt til et faldefærdigt skur.

Efter skuret finder vi en sti til højre, der fører os over til Kolonihaveforeningen Margrethelund.

Her kommer vi ind på en sti, som vi følger indtil den slår et knæk omkring et område med bænkesæt; passende til frokostpausen.

Vi finder vej gennem kolonihaverne og ud til Frilandsve, som vi følger indtil der går en sti “Frilandssti” videre til Nylandsvej.

For enden af Nylandsvej drejer vi til venstre og går rundt og nr. 68 og kommer til Ovinehøj med udsigt over hele byen.

Vi fortsætter ned langs Galgebakken og drejer til venstre ad Enghavevej. Den følger vi, indtil vi drejer til højre ad Bregnedalsvej. Herefter går vi til venstre ad Dronningemaen og fortsætter frem til Narurlegepladsen, som vi krydser og finder stien i det nordøstlige hjørne, som fører os direkte ud til parkeringspladsen over for Føtex; vores udgangspunkt.

Når du har gået turen, så kom endelig tilbage og smid en kommentar herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *