Rundt om Tåsinge

Turen rundt om Tåsinge er på 39-43 km alt efter, hvor kystnært du ror.

Det er vigtigt at tjekke vind- og strømforhold, så du i videst muligt omfang ror i medvind og medstrøm.

Vi er nogenlunde heldige med begge dele og vejrudsigten siger fuld sol hele dagen og temperaturer fra 16 om morgenen til 22 midt på dagen.

Troense

Vi starter fra Troense Kajakklub kl. 8 og ror MED uret rundt. Det vil sige, at vi starter med at ro sydpå.

Link til en beskrivelse af turen rundt om Tåsinge MOD uret.

Forslag til andre steder at starte turen rundt om Tåsinge: se turen Vornæs-Skarø-Hjortø-Troense.

Lunkebugten

Her runder vi det første hjørne af Tåsinge, hvorfra vi sætter kursen tværs over Lunkebugten, direkte mod Stenodden.

Lunkebugten kalder vi også Lumskebugten, for der kan opstå megen vind og store bølger midt ude på bugten – noget, man ikke kan se fra kysten.

Som det fremgår af kortet, er det et stræk på næsten 5 km.

Stenodden

Her har vi rundet hjørnet ved Stenodden.

Vi fortsætter langs kysten, til vi når Hegnet – passende til en formiddagspause.

Hegnet

For at komme i læ, lægger vi til på sydsiden af molen. Stedet er privatejet. Der er sheltere, træer til hængekøjer, bænkesæt, plads til mange telte, bålplads og oppe ved huset er der adgang til toilet og vand. Det koster 30 kr (2022) i rede penge at overnatte på pladsen.

To sheltere
Træer til hængekøjer
Teltpladsen fotograferet fra syd
Teltpladsen fotograferet fra nord
Overdækket bænkesæt.

Siødæmningen

Foto: Kirsten Lørup

Vi runder det næste hjørne og har nu Siødæmingen foran os.

Vi ror under broen og skal nu vælge, om vi vil ro uden om de to små øer, Lille Rallen og Store Rallen eller mellem dem og Tåsinge.

Ror du mellem øerne og Tåsinge, passerer du den lille hyggelige havn Stjoul.

Monnet og Vårø Knude

Efter at have passeret Stjoul-hjørnet sætter vi kursen mod Vårø Knude. Havområdet kaldes Tåsinge Grund og er et fuglebeskyttelsesområde, man helst skal ro udenom.

Med sine 126 hektar er Monnet (det grønne skraverede område) den største strandeng i det fynske område.

Af hensyn til ynglefuglene er Monnet lukket for besøgende i perioden 15. marts til 1. juli.

Foto: Annie Juhl

Vårø Knude, hvor vi går i land.

Foto: Annie Juhl

Tid til forkost og middagslur.

Tåsinges vestkyst

Vi tager nu Tåsinges vestkyst i et stræk. Her har vi lidt modvind og bølger. Vel ca. 5 m/sk. Vi passerer Skovballe Havn og de to vindmøller.

Vest for os har vi først øerne Birkholm, dernæst Hjortø bag et par småøer, Odden og Mejlholm og i forlængelse af Hjortø ligger Hjelmshoved og til sidst Skarø.

Vornæs

Når sømærket kommer til syne, ved vi, at vi er tæt på Vornæs-hjørnet af Tåsinge.

Lige rundt om hjørnet i Vornæs Skov er der et fint landsætnings/gå-i-land-sted. Se turen Vornæs-Skarø-Hjortø-Troense. Men stedet ligger på dette tidspunkt i skygge, så vi fortsætter ind i bunden af bugten. Tag bestik af Bregninge kirke og derefter den lille sorte hytte.

Her er både et bænkesæt og denne fine kæmpebænk.

Foto: Kirsten Lørup

Vi skal videre og kort efter passerer vi Bækkehave Fyr.

Svendborgsund

Vi har nu vinden i ryggen og medstrøm, så det går bare derindad – ind gennem Svendborgsund.

Dagens track blev til 35,51 km.

Skriv gerne en kommentar, hvis du kunne bruge min beskrivelse, eller hvis du har andet på hjerte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *