Turen går i dag Langelands sydspids rundt og er opmålt til 11,7 km.
Langelands sydspids er dækket af et vidstrakt naturområde med store, åbne græssletter, søer og moser, historiske skove, stejle klinter og de særprægede hatbakker, som kun findes på Langeland.
Staten ejer en stor del af Sydlangeland, og pasningen varetages af Naturstyrelsen. Læs mere…
På hjemmesiden udinaturen.dk kan du finde beskrivelse af de afmærkede ture, der er i området.
Fakkebjerg og hatbakkerne
Vi parkerer ved Fakkebjerg, en 37 m høj hatbakke.
Hatbakkerne – de runde, fladtoppede højdedrag – er specielle for Langeland. De blev dannet under den sidste istid for ca. 15.000 år siden. Hatbakkerne ligger i flere kæder op over øen fra Gulstav mod nord. I alt er der mere end 1.000 hatbakker på Langeland. Blandt de højeste er Fakkebjerg (37 m), Åbjerg (29 m) og Ørnehøj (20 m). I klart vejr kan du fra toppen af Fakkebjerg se helt til Lolland, Ærø, Als og den nordtyske kyst. Dovns Klint og Gulstav Klint er hatbakker, som er blevet delvist “ædt” af havet.
Skiltet fortæller, at der fra 1953-55 var etableret en radarstation på toppen og en bunker gravet ind i højen. Under “Den kolde Krig” var Fakkebjerg en vigtig brik i marinens overvågning af militær og civil skibstrafik i danske farvande. Læs Anker Nielsens beretning om den tid, hvor han som professionel soldat gjorde tjeneste her.
På toppen står der et usædvanligt postament af beton.
Pudsigt nok fotograferede jeg et tilsvarende fire dage tidligere i på toppen af Lerbjerg i Svanninge Bjerge. Interesserer man sig for postamenter, kan man her finde et kort over danske postamenter.
Vi går turen med uret rundt.
Små 300 m oppe ad vejen passerer vi denne fine teltplads. Adressen er: Gulstavvej 27, 5935 Bagenkop.
Privat overnatnings plads. Der er god plads til telte. Der er mulighed for at overnatte i shelter til 4 personer ved forud bestilt bookning på telefon +45 26 82 93 35 – bedst efter kl. 16 . Faciliteter: bålplads, formuldnings wc, drikkevand, bord/bænke sæt, brænde kan købes. Læs mere om stedet på Facebook eller på udinaturen.dk.
Vi går først ad Gulstavvej derefter til højre ad Fakkemosevej og til sidst ad Lundevej, indtil vi når den lille skov, der kaldes Lunden.
Det betyder 3 kilometer ad asfalt. Derefter kommer der ikke mere asfalt, før de sidste 1,3 km.
Lunden
Lige efter skoven er startet, kommer der en parkeringsplads, hvor der er et bænkesæt.
Vi passerer bænkesættet og fortsætter sydpå gennem skoven.
Man kan også tage stien østpå ud til kysten og derefter dreje til højre sydpå (øverst på kortet).
I Lunden er der flere bænkesæt og bænke med udsigt over Langelandsbæltet.
Lunden er friteltningsområde – det eneste på Sydlangeland. Der er tre skovområder på Nordlangeland, der også er friteltningsområder.
Kelds Nor
Efter Lunden kommer vi ud af skoven og kan se Keldsnor Fyr ret forude.
Kysten ved fyret er ufremkommelig pga. store sten, så her må vi op langs marken og vesten om fyret.
Keldsnor Fyr markerer for skibsfarten overgangen fra Kiel Bugt til Langelandsbæltet.
Det 34 meter høje fyrtårn, opkaldt efter det nærliggende nor, Keldsnor, blev bygget i 1905. Det erstattede Fakkebjerg Fyr, som havde været i drift cirka halvanden kilometer mod nordvest siden 1806. Keldsnor Fyr blev elektrificeret i 1948.
Keldsnor Fyr er stadig i brug, men den oprindelige fyrbolig er i dag indrettet som en ganske særlig fritidsbolig på næsten 400 m² og er så vidt vides stadig til salg. I 2006 blev ejendommen solgt for 6 millioner kroner til en privatperson, der bruger den fredede bygning og den 7.285 m² store ejendom som fritidsbolig. Driften og vedligeholdelsen af fyret er forblevet i statens hænder.
Vi passerer nu Kelds Nor, en 64 hektar stor strandsø, en brakvandssø, der er afskåret fra havet af en stenet strandvold på østsiden. På nordsiden af strandvolden findes lave strandenge, der strækker sig som tunger ind i noret.
De vilde heste
En flok på ca. 60 vilde heste af Exmoor-racen klarer stort set sig selv året rundt.
De vilde heste på Sydlangeland lever med et minimum af menneskelig påvirkning og finder selv deres føde. Denne adfærd hjælper til at vedligholde de åbne naturområder. Kun hvis vinteren er særlig streng, bliver der lagt strøfoder ud.
Samtidig trives vildhestene så godt på Sydlangeland, at bestanden kan sprede sig til andre dele af landet, hvor hestene kan hjælpe med at pleje den åbne natur. Kilde: langelandkommune.dk.
Det første stykke langs noret er der fin strandeng, men den sidste kilometer langs stranden er sten og atter sten.
De historiske stubhaver
Efter at have passeret noret, skal vi nu rundt om Gulstav Østerskov.
OBS på det først mulige sted, hvor man kan komme op i skoven.
Efter larmen fra havet og vandringen i sten er det en lise at komme ind i den stille Østerskov.
Gulstavskovene er en såkaldte stævningsskove, der også kaldes gærdselsskove. Det langelandske navn er stubhaver. Stævningsdrift er den ældste form for skovdrift, vi kender i Danmark, og den har været brugt siden stenalderen. Stævningsdrift er kun bevaret få steder i Danmark. Træerne i en stævningsskov er arter, der kan tåle at blive stævnet. Det vil sige, at roden og den nederste del af stammen kan overleve, at træet fældes. Det gælder fx for hassel, navr, eg og ask. Når træerne stævnes/fældes vokser nye skud frem fra stubbene eller støddene. På den måde undgår man at skulle plante nye træer.
I Gulstavskovene er der registreret 42 arter træer og buske, her er en rig urtevegetation, et rigt liv af insekter og andre smådyr, og og stor bestand af rådyr. Gulstavskovene er også gode fuglelokaliteter – både for ynglefugle og for trækkende fugle, der raster og fouragerer i træer og buske. Læs mere på naturstyrelsen.dk.
Bruns Banke
I den nordlige ende af Østerskov ligger Bruns Banke.
Den bestiger vi og nyder udsigten over Kjelds Nor til Kjeldsnor Fyr.
Dovns Klint
Flot shelterplads i skoven ved siden af de vilde heste. 4 shelters med bålplads, står der på visitlangeland.dk. Passende til dagens frokostpause.
Vi fortsætter og kommer nu ud på Gulstavvej lige ved dette fine madpakkehus. Læg mærke til træhestene til venstre i billedet.
Eksempler på et par af de informative plancher, der hænger i madpakkehuset.
Vi fortsætter forbi træhestene op over bakken, hvorfra der er den fineste udsigt Gulstav mose, området med de vilde heste og ud over havet.
Vi kommer ind på kortet gennem Naturcenteret øverst. Derefter går vi over bakken og ud til Dovns Klint. Her er der parkeringsplads, flere bænkesæt og toilet. Se panoramabilledet nedenfor.
Fotoet er taget fra spidsen af Langeland på Dovns Klint og ind over parkeringspladsen.
Gulstav Klint
Vi fortsætter vestpå og står nu på Gulstav Klint og kigger tilbage på Dovns Klint.
Bag Gulstav Klint ligger Gulstav Mose.
Gulstav Mose er et fuglereservat, som ejes af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening. Der er ikke offentlig adgang i selve mosen. Men du må gerne benytte fugletårnet lige nord for mosen. Du kan også få et godt udsyn over mosen fra p-pladsen ved Gulstavvej.
På de syv hektar mosejord med rørskov yngler arter som vandrikse og lille lappedykker. Du kan også høre den særprægede lyd af rørdrummen, når den “trommer”. Også mange sangfugle holder til her. Kommer du en meget tidlig morgen først på sommeren, kan du opleve den sjældne karmindompap synge fra en trætop. I mosen lever et mylder af grønne frøer, og på engene rundt om den trives et stort udvalg af planter. Sidst i maj blomstrer den purpurfarvede orkidé maj-gøgeurt i tusindvis her. Kilde: naturstyrelsen.dk.
Vi fortsætter forbi Gulstav Vesterskov og over Bredstensbjerg.
Herefter drejer vi til højre ind gennem Søgård Skov. Her møder vi en lille udbryderflok af heste.
Søgård
Ved Søgård drejer vi til højre og følger Søgårdsvej.
Søgård er en lille hovedgård. Den blev oprettet af storkansler og lensgreve af Langeland, Frederik Ahlefeldt (1623-86) ved at samle tolv gårde i Søndenbro. De nuværende bygninger er dog fra 1850’erne. Da lensvæsenet blev afskaffet i 1919, blev en del af jorden overdraget til staten og udstykket i statshusmandsbrug. I 1990 blev gården opkøbt af Miljøministeriet med det formål at rejse skov på den skovfattige ø og skabe bedre levesteder for dyr og planter.
Søgård huser i dag Børnelejren, som er en forening, der udelukkende har til formål at sende dårligt stillede børn og unge sammen med deres pædagoger på et ophold i landlige omgivelser på det naturskønne Sydlangeland. Læs mere …
Hulbjerg Jættestue
Vi passerer nu Jættestuen ved Hulbjerg, som er et af Langelands flotteste fortidsminder. Den er i god stand (restaureret 1982) og giver et godt indtryk af, hvordan jættestuer formentlig har set ud, da de blev bygget. Hulbjerg-jættestuen er fra yngre stenalder for 5.000-6.000 år siden.
Da den blev udgravet i 1961, fandt arkæologerne rester af 40 mennesker begravet på forskellige tidspunkter. Hovedparten var børn og voksne fra den tidlige del af den såkaldte tragtbægerkultur. De dødes knogler lå sorteret i bunker med lemmer og kranier hver for sig. På et af kranierne fandt man spor af verdens ældste, kendte tandbehandling. En – givetvis – smertefuld rodbetændelse var blevet punkteret ved hjælp af et flintebor.
Kammeret rummede også slebne flintøkser og mejsler, flintdolke, tværpile, udsmykket keramik og ravperler. Fundene tyder på, at stenalderfolkene har besøgt deres døde og muligvis involveret dem i ritualer. Kraniet med tandboringen og de øvrige fund kan ses på Øhavsmuseet i Rudkøbing.
Husk lommelygte, hvis du vil opleve jættestuen indefra.
Vi er nu tilbage ved Fakkebjerg.
Dagens track. Jeg har ikke haft slukket uret, mens vi har holdt pause, så alt er kommet med, plus det faktum, at min Garmin Fenix 5S pro er gavmild med kilometerne.
Turen er på max 12 km.
Fakkebjerg og hatbakkerne
Vi parkerer ved Fakkebjerg, en 37 m høj hatbakke. Hatbakkerne – de runde, fladtoppede højdedrag – er specielle for Langeland. De blev dannet under den sidste istid for ca. 15.000 år siden. Hatbakkerne ligger i flere kæder op over øen fra Gulstav mod nord. I alt er der mere end 1.000 hatbakker på Langeland. Blandt de højeste er Fakkebjerg (37 m), Åbjerg (29 m) og Ørnehøj (20 m). I klart vejr kan du fra toppen af Fakkebjerg se helt til Lolland, Ærø, Als og den nordtyske kyst. Dovns Klint og Gulstav Klint er hatbakker, som er blevet delvist “ædt” af havet.
Skiltet fortæller, at der fra 1953-55 var etableret en radarstation på toppen og en bunker gravet ind i højen. Under “Den kolde Krig” var Fakkebjerg en vigtig brik i marinens overvågning af militær og civil skibstrafik i danske farvande. Læs Anker Nielsens beretning om den tid, hvor han som professionel soldat gjorde tjeneste her.
På toppen står der et usædvanligt postament af beton.
Pudsigt nok fotograferede jeg et tilsvarende fire dage tidligere i på toppen af Lerbjerg i Svanninge Bjerge. Interesserer man sig for postamenter, kan man her finde et kort over danske postamenter.
Vi går turen med uret rundt.
Små 300 m oppe ad vejen passerer vi denne fine teltplads. Adressen er: Gulstavvej 27, 5935 Bagenkop.
Privat overnatnings plads. Der er god plads til telte. Der er mulighed for at overnatte i shelter til 4 personer ved forud bestilt bookning på telefon +45 26 82 93 35 – bedst efter kl. 16 . Faciliteter: bålplads, formuldnings wc, drikkevand, bord/bænke sæt, brænde kan købes. Læs mere om stedet på Facebook eller på udinaturen.dk.
Vi går først ad Gulstavvej derefter til højre ad Fakkemosevej og til sidst ad Lundevej, indtil vi når den lille skov, der kaldes Lunden. 3 kilometer ad asfalt. Derefter kommer der ikke mere asfalt, før de sidste 1,3 km.
Lunden
Lige efter skoven er startet, kommer der en parkeringsplads, hvor der er et bænkesæt.
Vi passerer bænkesættet og fortsætter sydpå gennem skoven.
Man kan også tage stien østpå ud til kysten og derefter dreje til højre sydpå (øverst på kortet).
I Lunden er der flere bænkesæt og bænke med udsigt over Langelandsbæltet.
Lunden er friteltningsområde – det eneste på Sydlangeland. Der er tre skovområder på Nordlangeland, der også er friteltningsområder.
Keldsnor
Efter Lunden kommer vi ud af skoven og kan se Keldsnor Fyr ret forude.
Kysten ved fyret er ufremkommelig pga. store sten, så her må vi op langs marken og vesten om fyret.
Keldsnor Fyr er markerer for skibsfarten overgangen fra Kiel Bugt til Langelandsbæltet.
Det 34 meter høje fyrtårn, opkaldt efter det nærliggende nor, Keldsnor, blev bygget i 1905. Det erstattede Fakkebjerg Fyr, som havde været i drift cirka halvanden kilometer mod nordvest siden 1806. Keldsnor Fyr blev elektrificeret i 1948.
Keldsnor Fyr er stadig i brug, men den oprindelige fyrbolig er i dag indrettet som en ganske særlig fritidsbolig på næsten 400 m² og er så vidt vides stadig til salg. I 2006 blev ejendommen solgt for 6 millioner kroner til en privatperson, der bruger den fredede bygning og den 7.285 m² store ejendom som fritidsbolig. Driften og vedligeholdelsen af fyret er forblevet i statens hænder.
Vi passerer nu Kelds Nor, en 64 hektar stor strandsø, en brakvandssø, der er afskåret fra havet af en stenet strandvold på østsiden. På nordsiden af strandvolden findes lave strandenge, der strækker sig som tunger ind i noret.
De vilde heste
En flok på ca. 60 vilde heste af Exmoor-racen klarer stort set sig selv året rundt.
De vilde heste på Sydlangeland lever med et minimum af menneskelig påvirkning og finder selv deres føde. Denne adfærd hjælper til at vedligholde de åbne naturområder. Kun hvis vinteren er særlig streng, bliver der lagt strøfoder ud.
Samtidig trives vildhestene så godt på Sydlangeland, at bestanden kan sprede sig til andre dele af landet, hvor hestene kan hjælpe med at pleje den åbne natur. Kilde: langelandkommune.dk.
Det første stykke langs noret er fin strandeng, men den sidste kilometer langs stranden er sten og atter sten.
Østerskov
Efter at have passeret noret, skal vi nu rundt om Østerskov.
OBS på det først mulige sted, hvor man kan komme op i skoven.
Efter larmen fra havet og vandringen i sten er det en lise at komme ind i den stille Østerskov.
Gulstavskovene er en såkaldte stævningsskove, der også kaldes gærdselsskove. Det langelandske navn er stubhaver. Stævningsdrift er den ældste form for skovdrift, vi kender i Danmark, og den har været brugt siden stenalderen. Stævningsdrift er kun bevaret få steder i Danmark. Træerne i en stævningsskov er arter, der kan tåle at blive stævnet. Det vil sige, at roden og den nederste del af stammen kan overleve, at træet fældes. Det gælder fx for hassel, navr, eg og ask. Når træerne stævnes/fældes vokser nye skud frem fra stubbene eller støddene. På den måde undgår man at skulle plante nye træer.
I Gulstavskovene er der registreret 42 arter træer og buske, her er en rig urtevegetation, et rigt liv af insekter og andre smådyr, og og stor bestand af rådyr. Gulstavskovene er også gode fuglelokaliteter – både for ynglefugle og for trækkende fugle, der raster og fouragerer i træer og buske. Læs mere på naturstyrelsen.dk.
Ved toppen af Østerskov ligger Bruns Banke. Den bestiger vi og nyder udsigten over Kjelds Nor til Kjeldsnor Fyr.
Flot shelterplads i skoven ved siden af de vilde heste. 4 shelters med bålplads, står der på visitlangeland.dk. Passende til dagens frokostpause.
Vi fortsætter og kommer nu ud på Gulstavvej lige ved dette fine madpakkehus. Læg mærke til træhestene til venstre i billedet.
Eksempler på et par af de informative plancher, der hænger i madpakkehuset.
Vi fortsætter forbi træhestene op over bakken, hvorfra der er den fineste udsigt Gulstav mose, området med de vilde heste og ud over havet.
Vi kommer ind på kortet gennem Naturcenteret øverst. Derefter går vi over bakken og ud til Dovns Klint. Her er der parkeringsplads, flere bænkesæt og toilet. Se panoramabilledet nedenfor.
Mangler lige at beskrive de sidste kilometer.. Det kommer..
Dagens track. Jeg har ikke haft slukket uret, mens vi har holdt pause, så alt er kommet med, plus det faktum, at min Garmin Fenix 5S pro er gavmild med kilometerne.
Turen er på max 12 km.